63 / 233
- 53 -
Misligheder i Svang. Ofte synes det at have været Tilfældet, at Mesterstyk*
kerne slet ikke var lavede af de paagældende selv. Og selv om Udførelsen af
Mesterstykket foregik i Oldermandens Hus under Kontrol af de udvalgte Skue*
mestre, saa lod det sig nok gøre, mer eller mindre aabenlyst, at faa en Om*
bytning foretaget, inden Stykkerne gik til Akademiets Bedømmelse. I en Klage
fra 1815 hedder det, at det flere Gange skulde være sket, at Mestre, der havde
faaet deres Prøver anerkendte af Akademiet, ikke vare i Stand til at gøre Mester*
stykket om en anden Gang.
Da en Svend i Aaret 1810, 14 Dage efter, at han havde faaet sit første
Mesterstykke forkastet, indsendte et andet fuldt antageligt, ytrede Akademiet
med slet dulgt Ironi sin Forundring over, at han i saa kort en Tid havde
gjort en saa stor Fremgang.
Det, der forbavser allermest, er dog, at Lauget ingenlunde lagde Skjul
paa Humbugen. Da Malersvend
Bergs
Mesterstykker 1814 forevises i Lauget,
erkendes det enstemmigt, at en af Delene ikke var forfærdiget af Berg, »men
for ikke at være ham imod indstilles det til Akademiets Approbation«. Og
den fik det ogsaa.
Længere ude i Parodien kunde Betydningen af at lave Mesterstykke næppe
drives.
Den indre Opløsning kendetegnes ogsaa paa den slappe Disciplin, der
efterhaanden var bleven fremtrædende indenfor Lauget. Det oplyses saaledes
1805 i Anledning af en Forespørgsel fra Magistraten, at Mestrene fuldstændig
havde ophørt at til* og afmelde deres Svende hos Oldermanden, og som Grund
til denne Sløjhed angives, at »Tidernes Omstændigheder nu ere forskellige
frem for de foregaaende«.
Ja, sandelig Oldermanden havde Ret, Tiderne vare forskellige fra de
foregaaende.
Galt havde det været ved Aarhundredets Midte, men ved dets Udgang
og ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev det meget værre; Snæver*
hed, Uduelighed, Demoralisation er den Overskrift, der burde sættes over
Laugets Liv i dette Tidsrum. Men dermed er endda ikke alt sagt.