64 / 233
V I.
D
E
sociale Forskydninger, der havde fundet Sted indenfor Haandværker*
standen i Løbet af det 18. Aarhundrede, ytrer sig særlig i en bestemt
Fremtoning:
Den gifte Svend.
Gifte Svende — ja endog gifte Lærlinge — havde man vel nok kendt
tidligere, især i Middelalderen, men efterat den tyske Ziinftighed havde
fundet Indpas herhjemme, var det sjældent, at Svende indgik Ægteskab, og
gjorde de det, var det ikke velset af deres Fæller.
Omtrent fra Midten af det 18. Aarhundrede bliver Svendeægteskaber
dog ret hyppige, og man fejler næppe, naar man søger Aarsagen hertil i de
sociale Forhold. Endvidere var Antallet af Svende større end forhen. A f de
S. 27 trykte Tabeller vil det ses, at Svendeantallet i første Halvdel af 18.
Aarhundrede aldrig oversteg Mestrenes, men sidst i Aarhundredet er For*
holdet forandret. 1781 var der saaledes 52 Svende mod 33 Mestre og 1793
64 Svende mod 40 Mestre i Malerfaget. Hertil kom endelig, at Overgangén
fra Svend til Mester ikke længer var den sociale Forfremmelse, som det havde
været hidtil. Det lokkede ikke synderligt at blive Mester; Fortjenesten var
kun ringe og Byrderne større. Svendene foretrak ofte at blive Frimestre.
Det var for det meste lige saa sikker en Levevej, og det kostede ikke saa
meget.
Men netop fordi Udsigten til bedre Forhold var saa slette for Sven*
dene, var Grundene til at opsætte Ægteskabet saa meget ringere. Desværre
har vi ikke statistisk Materiale, der kan oplyse os om, hvormange gifte Svende,
der fandtes og hvor stort et Procenttal, de udgjorde af hele Svendeklassen.
Sikkert har det ikke været et ringe. Om ikke paa andet, saa kan man spore
det af det stærke Modsætningsforhold, der dannede sig mellem de gifte og
de ugifte Svende.