142 / 191
Johanne Møller-Larsen
T y s k e fly g tn in g e p å P r in s e s s e C h a r l o t t e s G a d e s S k o le i s o m m e r e n 1 9 4 5 , d a
f o r h o ld e n e e n d n u v a r k a o tis k e . K ø b e n h a v n s B y m u s e u m .
Russerne blev ret hurtigt hjemsendt, men det var ofte vanske
ligt at skaffe transportmuligheder til flygtninge fra andre lande.
Desuden havde de allierede bestemt, at ikke-tyske flygtninge
ikke måtte hjemsendes imod deres vilje.
Når man læser den ind imellem uhyggelige skildring af for
holdene i sommeren 1945 for de flygtninge, som dog blev bedst
behandlet, må man huske, at opgaven var overvældende. I løbet
af kort tid var der kommet næsten 300.000 flygtninge til Dan
mark, hvor der i forvejen var meget knappe ressourcer efter 5
års krig og besættelse. Flygtningene, der ankom på skibe, var
syge og udmattede efter rejsen, mange af dem havde sultet i
længere tid, og de ejede intet. Fra den ene dag til den anden
måtte de danske myndigheder overtage omsorgen for dem. Al
disponibel plads var udnyttet til formålet, bl.a. var de fleste
skoler i København beslaglagt til indkvarteringen.
Der vides ikke meget om de første kaotiske måneder, som
skildres i Johanne Møller-Larsens dagbog. Kontrolstationen i
Havnegade, hvor hun arbejdede på lazarettet, er således ikke
nævnt i litteraturen.
I løbet af efteråret 1945 lykkedes det faktisk nogenlunde at få
140