Lazarettet for ikke-tyske flygtninge
i København i 1945
Dagbog ført af Johanne Møller-Larsen
Indledning ved Helle Linde
Indledning
I Danmark var derved tyskernes kapitulation i 1945 ud over ca.
245.000 tyske flygtninge godt 30.000 flygtninge, som ikke var
tyskere. Det drejede sig dels om krigsfanger, hovedsagelig russi
ske og polske, dels om civile, der i krigens sidste år havde
opholdt sig i Tyskland eller i tysk-besatte områder, enten som
tvangsforflyttede eller som frivillige industriarbejdere.
Efter kapitulationen ankom yderligere en del flygtninge, og
det overlodes Dansk Røde Kors at tage sig af de ikke-tyske
flygtninge, samt andre udlændinge, som ankom på mere tilfæl
dige måder og blev opsamlet af modstandsbevægelsen. De an
bragtes i særlige lejre, hvor de fik en noget bedre behandling
end de tyske flygtninge.
Det viste sig hurtigt at være et problem at få konstateret,
hvem der kunne anerkendes som ikke-tyske eller »allierede«
flygtninge og at udskille dem fra tyskerne. Tjekkere, italienere,
jugoslaver, rumænere, polakker, baltere, ungarere og russere
regnedes for allierede flygtninge. Østrigere betragtedes først
som tyskere, men blev senere overført til de allierede, mens
modsat danzigere og memellændere i begyndelsen ansås for
allierede, men senere henførtes til tyskerne. Statsløse måtte
igennem en særlig undersøgelse af deres forhold. Havde nogen
frivilligt været i tysk tjeneste blev de regnet for tyskere.
Ikke-tyske flygtninge registreredes på særlige registrerings
kort, som allerede flere år tidligere var trykt i England og USA.
I begyndelsen udførtes kontrolarbejdet af folk fra modstands
bevægelsen i samarbejde med den engelske militærmission,
men senere overtoges undersøgelsen i tvivlstilfælde af politiet.
1 3 9




