Previous Page  136 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 191 Next Page
Page Background

Ning de Coninck-Smith

ved Heste og Maskiner, nyfigne, men ganske ukyndige, som de

er.«, som Chr. Jensen engang udtrykte det. Derfor var der brug

for alternativer for de store drenge - som, efter feriekoloni-

pionærernes opfattelse, ellers ville være et let bytte for det

nedbrydende gadedrengeliv - og derfor kom feriekolonitanken

ind i billedet.

De første kolonier var primitive - og de var for drenge over 10

år. Hvis pigerne og de yngre drenge overhovedet skulle gøre sig

håb om at komme på koloni, så skulle det være en svagbørnsko­

loni. En sådan koloni var netop Wesselsminde, som blev til i et

skønt samarbejde mellem Chr. Jensen, chefredaktør Henrik

Cavling og smør- og ægeksportør og svineslagteriejer Poul Nør­

gaard fra Hellerup. Det blev den sidstnævnte, som betalte ho­

vedparten af gildet. Hertil kom bidrag fra Politikens læserkreds.

Chr. Jensen kendte som lærer og senere inspektør ved Hader-

slevgade kommuneskole forholdene på livets skyggeside særde­

les godt. Allerede i 1899 var han med på den første koloni til

Emdrupborg højskole og havde fra starten været med til at

forvalte de midler, som indsamledes gennem Politiken og fra

1904 også fra Børnehjælpsdagene.

Måske havde han også taget ved lære af en af sine kvindelige

kolleger frk. Nora Mortensen, som, når hun ikke underviste på

Haderslevgade Skole, brugte sine kræfter på at samle penge ind

til mad, tøj og feriekoloniophold for hendes egne elever. Især

pigerne burde, efter hendes mening på koloni, for »Når en

Dreng kommer fra sin Plads, kan han stikke Hænderne i Lom­

men og fløjte, mens en lille Pige skal altid hjælpe sin Mor.«, som

hun sagde.

Før Wesselsminde - som åbnedes i 1908 - havde der været eet

andet lignende forsøg i Københavns omegn, nemlig friluftssko-

len Lille Bøllegård på Bispebjerg, åbnet i 1904 for midler fra

årets Børnehjælpsdag. 60 udvalgte svagbørn fik et sporvogns­

kort, så de i de 4 sommermåneder kunne gå i skole i den fri luft,

få rigelig med mad og blive regelmæssigt vasket og afluset.

Institutionen blev lukket i 1915. Idéen stammede fra Berlin -

hvor man dog holdt åbent hele året. Den blev også praktiseret i

andre storbyer, f.eks. Stockholm. I et hus i Vikingegatan i Stock­

holm var indrettet et klasseværelse til friskluftsundervisning. I

den sydvendte væg var vinduet fjernet - og undervisningen

134