Previous Page  134 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 191 Next Page
Page Background

Ning de Coninck-Smith

til Ulejlighed baade paa Gade og i Skole. Jeg behøver blot at

minde om Gadedrengene med alle deres Unoder og alvorlige

Forseelser, og Skolen, hvor mange »uartige« og »uopmærksom­

me« Børn har den ikke. Hvis Synd i Regelen kun er den, at de vil

gøre tomme Hænder »nævenyttige««6.

Dette var den umiddelbare baggrund for den spirende inter­

esse for børnenes fritid i byen: At imødegå ulykker på sjæl og

legeme.

»giv dem Barndommen tilbage«

De første fritidstilbud til fattige københavnerbørn var lege­

pladser - den første åbnede på Nørrebro i 1881 - feriekolonier og

skolehaver - den første lå på Kløvermarksvej på Amager i 1904.

Det var også i disse år, at dørene til de første fritidshjem blev

åbnet. Idémændene og -kvinderne bag disse fritidstilbud kom

alle fra skolens verden. Pengene derimod fra den københavnske

filantropi.

Med indførelsen i 1904 af de årligt tilbagevendende Børne-

hjælpsdage blev der skabt mere offentlighed omkring denne del

af børneforsorgen i byen. Alene navnet var et signal til alle

københavnere om at hjælpe med.

De nye fritidstilbud fik en form og et indhold bestemt af et

ønske om, at også arbejderbørn skulle have lov til at være børn;

have mulighed for »en lille Tid at kunne føle sig som Børn, fri for

Bekymringer med Hensyn til Maden og det ofte strenge Pligtar­

bejdes Tryk«, som feriekoloniernes ophavsmand, skoleinspek­

tørved den nu nedlagte Haderslevgade Skole Christian Jensen,

udtrykte det i 1909.

Det var et barndomsbegreb, som kunne praktiseres i den

borgerlige families solfyldte barneværelse, hvor den lille dreng

eller pige sad omgivet af sit legetøj, med døren til de voksnes

gemakker forsvarligt lukket. Det var et barneideal, som den

svenske maler Carl Larsson satte billeder på. Men det var også

et barneideal, som, alene af økonomiske årsager, ikke lod sig

realisere i ret mange københavnske familier.

Men det var ikke kun barndommen, som arbejderklassens

børn skulle have tilbage - det var også det mistede barndoms­

land.

De nye fritidstilbud blev iscenesat i landlige omgivelser, hvil­

132