132 / 191
Ning de Coninck-Smith
1903 var bare een af mange artikler og reportager om ferieko
lonier, som Politiken bragte i de efterfølgende år.
Men hvorfor blev dette emne genstand for en så stor bevå
genhed i årene omkring århundredeskiftet?
Urbaniseringens skyggesider
-
denfa rlige by
1899 var året, hvor de første 30 københavnerdrenge blev sendt
afsted på feriekoloni. Med piber og trommer og fanen i spidsen
gik turen ud på landet til Emdrupborg højskole. Med i rygsæk
ken havde de penge til betaling for 14 dages ophold indsamlet
gennem dagbladet Politiken.
Men 1899 var ikke et tilfældigt år. Det var året, hvor 90’ernes
mange arbejdskonflikter kulminerede i storlockouten, som va
rede i 4 måneder og berørte størstedelen af den københavnske
arbejderbefolkning. Det blev et forløb, som for alvor åbnede det
københavnske borgerskabs øjne for den nød og elendighed, som
fandtes i byens arbejderkvarterer.
Allerede i 1880’erne var der blevet foretaget lægevidenskabe
lige undersøgelser af skolebørnenes helbredstilstand. Disse un
dersøgelser stod stadig ved magt. En trediedel af drengene og to
femtedele af pigerne led enten af blodmangel, engelsk syge,
kirtelsyge eller skrofulose. Og jo ringere sociale kår, jo mere
sygdom. Det var alle sygdomme, som hovedsageligt skyldtes for
lidt mad, fugtige og mørke lejligheder. Hertil kom at mange børn
havde en lang arbejdsdag op imod de 10-12 timer.
Men storbyens farer lå også et andet sted. Nemlig i gadelivet,
som de fleste fattige børn færdedes alene og ganske hjemme
vant i. Gadelivet var roden til alt ondt, mente mange i samtiden.
Her kom børnene - især drengene - alt for let i slet selskab og tog
de første skridt ind på en kriminel løbebane.
Skolen - en redningsplanke
Det 19. århundrede havde oplevet et krav om, at skolen, som
den institution alle børn kom i kontakt med, burde gribe aktivt
ind i børns liv. Både på det moralske og på det fysiologiske plan.
Dette krav forstærkedes yderligere i 1890’erne, da en lands
dækkende statslig kommission vedr. statstilsyn med børne
opdragelsen konstaterede at mellem 1870 og 1890 var krimina
liteten blandt drenge under 15 steget med 120%. En stigning
130