195 / 610
1 7 8
Peter Frederik Suhm.
ny læser igjennem. »Det vil vel synes lor nogle, at jeg under
tiden viger meget fra de banede Veje; men hertil svares, at
jeg ikke haver villet antage andet end hvad som enten haver
syntes mig at være Sandhed, eller højst rimeligst udi tvivl
somme Ting, og det uden Anseelse af Person, Sag, Hævd eller
Vedtægt.«
Det første Hefte handler om Verdens Historie »Fra Synd
floden til Abrahams Kald,« det andet Hefte gaar »Fra Abra-
hams Kald til hans Død,« det tredie »Fra Abrahams Død og
til Isaaks Død.« Dermed standsede Arbejdet, og der kom ikke
»aarligen« flere Hefter; var det sket, vilde man have faaet ikke
en fortællende Verdenshistorie, men en ræsonnerende. Thi det
er Philalethus’s Plan, at søge at bringe Sammenhæng tilveje i
Beretningernes Mangfoldighed eller i deres Uoverensstemmelse,
og derfor bruger han foruden de forskjellige Kilder sin »sunde
Fornuft« og hvad han skjønner at være Sandhed. Som saa
ofte i sine Skrifter drager Suhm Paralleler mellem den for
længst svundne Tid og den nyere eller den nyeste Tid, og de
Bemærkninger, som derved komme frem, bringe Liv i de
mange, ofte vidtløftige og trættende Undersøgelser. Et Par
Exempler herpaa skulle fremdrages. I det første Hefte siges
Følgende16: »Cassiodorus paastaar, at Chaldæerne have ej
alene opfundet Geometrien, men endog anvendt den paa Astro
nomien, Musiken, Mechaniken, Bygningskunsten, Medicinen,
Logiken. Er dette sandt, og jeg seer ingen Aarsag at tvivle
herpaa, hvorvel det hører til meget senere Tider end dem, jeg
nu handler om, da har Wolfs Methode været i Brug nogle
tusinde Aar før ham; saa det gamle Sprog staar ved Magt: at
der skeer intet Nyt under Solen.« I det andet Hefte g'jør Phi-
lalethus opmærksom paa, at Lovkyndigheden allerede havde
gjort Fremskridt paa Abrahams Tid, og at Politik og Love
læres alene ved Forsøg. Filosofien derimod er bleven den
sidste Videnskab i Henseende til Tiden, ihvorvel den er den
første i Henseende til Nytten; længe er den kun faae Lyksaliges
Del og kan ingen retskaffen Nytte gjøre, førend den enten
bliver almindelig og udbredt, eller dog i det mindste Regen
terne filosofere. »Despotismus, Trældom, vanskabte Religioner,
Overtro, Trældom, Orakler, Munkestand, Krig, Nationalhad,
Uvidenhed, ingen Ager- og Have-Dyrkning i mange Lande,
Pinebænk, Livsstraffer, ja grusomme Livsstraffer, Forbud at