192 / 610
»Tids-Regning til Ungdommens Nytte.«
175
mange Gange intet Andet end et Væv af List, Vold, Tyranni, Mened,
Uretfærdighed, Undertrykkelse, og det lige indtil vore Tider. Hvor
behageligt derfore, undertiden at føre an Mennesker, der have gjort
Menneskeligheden Æ re, forsvaret, udvidet dens Rettigheder, og
enten undervist eller fornøjet deres Medmennesker. Ej alene er
Socrates langt ærværdigere i mine Øjne end Alexander, Tamerlan
og andre slige Tyranner, eller rettere de kunne aldeles ikke komme
i nogen Ligning sammen, men endog Apelles, Pyrgoteles, Ariosto,
Gesner veje langt mere hos mig, end hele Rader af Ægyptiske og
Syriske Konger, Grækiske og Tyrkiske Kejsere, hvoraf saa mange,
naar man kjender dem nøje selv, og veed, hvor liden Del de have
taget i Regjeringen, ej have tjent til andet end at mærke Tiden,
lig de Stager, som paa Dofre-Fjæld vise Vejen, uden selv at kjende
den. Gud give, jeg kunde have prydet denne Tids-Regning med
Deres Navne, som i Stilhed have udøvet Dyden, mættet den Hung
rige, klædet den Nøgne, beskyttet Enken og den Faderløse, hæm
met Taarer, behandlet deres Underhavende, endog Bønder, vel,
løst Trældoms Aag, agtet alle Mennesker lige, flyet al Forfænge
lighed, taalmodig lidet Uret, sat Religionen i Dyders Øvelse, og ej
i Tankers Hjernespind, agtet Christendommen højere end New-
toners Indsigt; men saadanne skjule sig, og hin Dag alene skal
aabenbare dem. Nogle ville vel ellers undre sig over, hvi mange
berømte Lærde ere her udeladte og derimod andre anførte, som
de maaske anse med meget ringe Øjne; hvi en Ariost, Opitz staae
her, og derimod en Salmasius, Spanheim ere udeladte; hertil
svarer jeg, at da den snævre Kreds, inden hvilken jeg har ind
skrænket mig, ej tillader at anføre alle, endog sande Lærde, saa
har jeg ikkun udvalgt dem, som have tilvejebragt nogen besynder
lig Forandring og Forbedring i deres Videnskab. Paa denne Grund
findes Voltaire her, da han for Resten vist ikke fortjente det, i
Henseende til den løgnagtige Gejst, han har indført i Historien, og
endnu mere i Henseende til det Onde, han har tilføjet Religionen,
som langt overgaar Alt, hvad alle onde Mennesker tilhobe have
tilføjet den.
E fter F o rta le n læses i en »Forerindring« en F o rk la rin g
om G ru n d laget for C h ro n ologien s B eregning, nem lig det G am le
T estam entes M eddelelser; Su hm m ener m ed U sserius, at der
fra V erd en s S kabelse til C hristi F ø d sel er lorløbet 4004 Aar.
Selve T id sreg n in gen gaar fra A ar 1, nem lig det Aar, da V erden
blev skab t, da A d am og E v a bleve skabte og da S yn defaldet
fandt Sted in d til A a r 1773 efter C h risti F ø d sel, det A ar, da