188 / 610
»Tvistigheden.« »Mine Hændelser.«
171
A n b e fa lin g 11.
D et er skrevet i rim fri V ers, m en »Skansionen
er h a ard og F ø d d ern es A fm a alin g læm pet m ere efter et u sik
kert G eh ør end efter p ro so d iske Regler.« M alerierne ere liflige
nok, m en b lo t In d b ild n in gen s V æ rk og lidet for F ø lelsen og
Hjertet.
D et an d et S k rift h ed d er: »Mine Hændelser. V ed Forfatteren
a f Sigrid.
Quantum est in rebus inane*.
K iø b en h avn , 1775.
T ry k t og faaes til K iø b s hos A u g u st F ried erich Stein, boende
i Skid en stræ d et No. 171,« 29 Sider i
8 °.
Hæ ndelserne ske i
en D røm : »jeg g ik i de ty k begroede Skove,« staar tan kefu ld
ved en a f de æ rvæ rd ige Høje, op kastet til F o rfæ dren es M inde;
næ sten d ith y ram b isk S k ild rin g a f L ivet, der slutter m ed et
»Men!« E n S k ygg e vise r sig, den rører ved V an d rin gsm an d en s
Ø jne, og h a n ser n u ru n d t om k u n E len d igh ed , ald rig Glæde.
F o rsk jellig e S k y g g er k om m e fr e m ; en a f dem , en Læ rd , lærer,
at, at elske M enn esker, giver Glæde paa en anden M aade end
Magt og V o ld ; Iv ar V id fadm e skildrer, h vorled es han, der h ar
væ ret en vo ld som E ro b rer, n u lever et usselt L iv i Mørke.
B estandig vise sig n ye S k ygg er a f M enn esker a f alle A ldre,
alle K lasser, som a ld rig h avd e væ ret lyk k elige.
V an d rin gs
m anden spø rger sin F ø rer, h v a d G ru nden hertil k a n væ re, og
han faar den O p lysn in g, at A arsagen m aa søges hos M enne
skene selv, fordi de ik k e leve tilfredse m ed deres Stand, m en
bestandig h ige efter noget andet, h v ilk e t giver U ro og U tilfreds
hed, th i m an sk al væ re fo rn øjet m ed sin Skjæ bne. V an d rin gs
m anden b liv e r n u h e n ry k t og syn ger om den L y k k e , at have
Fred i sit H jerte m ed sig selv, m ed sin Næ ste og m ed Gud.
Glæde sk al n u væ re h an s L ed sager, n a ar h an er hos V irgil,
Horats, Sn orre, n a ar h a n læ ser D avid s høje Sange, n aar h an
overvejer den gu d d om m elige, sim ple Læ re hos M atthæus, naar
hans A a n d og S in d løftes op ved E sa ia s’s Sange, n aar han
fryder sig ved H om er, og n a ar h an ved B ib len forglemm er sig
selv, rent n ed sæ n ker sig i Gud, ene elsker og æ rer ham , foi-
gjætter V erd en og sig selv, ene føler Alfader.
B ad en d øm m er p aa følgende M aade om denne Bog: »Hellei
kunde F o rfatteren k ald e t den m ine Fantasier. Men Hændelsei
eller F a n ta sie r ere de F orfatteren a f Sigrid væ rd ige og bestaa
i sm aa M alerier, som forestille F o rfæ ngeligh eden a f al Magt,
* Citatet er taget fra Persius,
Sat., I., v. i.