185 / 610
168
Peter Frederik Sulim.
S krifter u d kom , liavd e G enferen,
P. H. de Mallet,
p aa F ra n sk
skrevet et V æ rk om K eltern es og de gam le S k a n d in a vers My-
thologi, der b lev u d givet 1756 og i ty d sk O versæ ttelse 1765.
D en P o e si, som u d v ik le d e sig h er ved Stu d iet a f M allets
Skrifter, b le v i T y s k la n d den saa k ald te B ard itp oesi.
O g R et
ningen fik i den d an ske D igtek u n st sin frem ragen d e R ep ræ sen
tan t i
Johannes Ewald,
der sk rev R o lf K rage og B ald ers Død.
D et vild e væ re interessan t, h vis det k u n d e p aavises, h v o r
ledes S u hm døm te om de næ vnte ty d sk e Skrifter, og h vis m an
k u n d e faa at vide, om h a n ved dem er b leven ført til at skrive
sine no rd iske F o rtæ llin g e r; dog derom lad er der sig ik k e sige
Noget. T h i vel k an h a n tale om K lo p sto ck og næ vn e Gersten-
berg, m en h an in d lad er sig ik k e p aa at træ nge ind i deres
D igte, h an berører ik k e den In d flyd else, de k an h a ve h avt
p aa den d an sk e L itera tu r eller p aa h am selv som D igter, lige-
saalid t som h a n overh o ved et d væ ler ved sin egen V irk som h e d
som D igter.
Men det vides, at m eden s G erstenberg og K lo p
stock læste M allets B og enten p aa F ra n sk eller p aa T y d sk ,
saa h avd e S ch ø n in g og Su hm læ st den gam le islan d sk e L ite
ratu r i det originale Sprog, de h avd e studeret Sn orre og Saxo.
De behøvede ik k e a f F rem m ed e at erin dres om , h v ilk e Skatte
til d igterisk P ro d u k tio n der fandtes i disse gam le Skrifter, thi
det h avd e de læ rt a f disse selv; og allerede 1763 skrev Su hm
i T ro n d h jem , i A n led n in g a f B red als S yn ge styk k e , »Gram og
Signe,« at det v a r »at øn ske, at alle L an d ets P oeter, der skrive
episke og d ram atiske S tyk k er, og alle M alere og Stenh uggere
vild e oftere end som skeer, forestille deres L a n d s Helte. Saxo
alen e ku n d e i m ange A a r sætte vo re P oeter, M alere og B illed
huggere i Arbejde.«
Su hm fulgte 17 71 selv den O p ford rin g,
h a n h avd e frem sat 1763, idet h an søgte til Saxo fo r at finde
S to f til sine Fo rtæ llin ger. T h i denne æ sth etiske F o rm laa for
h am , n aar h an vild e forsøge sig som D igter.
D et v a r ik k e
ly k k ets h am at bringe det til N oget som d ram a tisk F o rfatter,
m en h an h avd e m ange A ars Ø velse som P rosafo rfatter, og
som saad an u d vikled e han sig frem deles.
B lan d t de m ange Bøger, som S u hm læ ste paa N æ sb y holm ,
v a r der ogsaa R om aner, n atu rligvis sk revn e i de fremm ede
Sprog. A t h an senere flittig h a r læ st denne L iteratu r, k a n sees
a f de D omm e, h an som »Philalethus« h a r udtalt om m ange
Rom aner.
Mest behagede h am de engelske, som h a n læste i