180 / 610
art jen es Z eitalters d a b ey versetzen m üsse, ist eine b illige
F o rd eru n g ; ab er a u ch d an n hatte das Su jet grosse S ch w ie rig
keit, da eine H eld in un s fü r sich ein n ehm en soll, w e lch e ge
lobet kein em än d ern ih re H an d zu geben, als der ih re b eyd en
tapfersten B rü d er erlagt h ab en w ird , un d die sich b e ym T o d e
ihres G eliebten a u fk n ü p ft. G leichw o h l erken n t m an die grosse
E in sich t u n d V ertra u lich k e it des H rn. V . m it dem alten n o r
d isch en C o stum e m it B ew un derun g.«
O m »Alfsol,« p aa D an sk, siges: »Die E rzäh lu n g ist reich
an Sch ild eru n gen , die den L e ser v ö llig in die Z eit der V o rw elt
versetzen, u n d den]j Geist, die G eb räu ch e, un d ü b erh au p t das
U n tersch eid en d e der N o rd leu te des ach ten Jah rh u n d erts m it
gröszter W a h rh e it au sd rü ck en .
Ü berall find et m an h e rvo r
stechend e C h arak tere, H an d lu n gen die zu r B ew u n d eru n g hin-
reissen, u n d das Sp iel san fter u n d h eftiger L eid en sch aften ,
d u rch die angem essenste Sp rach e an sch au lichgem acht.«
P a a F r a n s k u d k om nogle a f Su hm s R om aner, fo rm od en t
lig oversatte fra T y d s k , sam m en m ed nogle ru ssisk e a f
Ka-
ramsin,
først i
»Nouvelle Bibliothèque des romans
,« og derefter
i S kriftet: »
Romans du Nord imités du russe et du danois de Ka-
ramsin et de Suhm. Nouvelle edition revue par le traducteur
(H. L. de Coiffier-Demnet).« Paris i 803.
2 B in d i 12°.
D et v ild e k ræ ve stor P lad s i dette Skrift, dersom h v er a f
Su hm s F o rtæ llin ge r sk u ld e u d fø rlig gjen n em gaas, og det m aa
derfor væ re tilstræ k k eligt, efter at saa m an ge a f Sam tid en s
D omm e om dem ere m eddelte, at tale gan ske ko rt om »Sigrid.«
S axo s F o rtæ llin g om S igrid in d eh o ld er gode M otiver for
den, som i R om an- eller i N o velle-F o rm v il give en S k ild rin g
a f gam m eln o rd isk L iv og Tæ n k em aad e.
Su hm h ar i det
Væ sen tlige fulgt Saxo s F o rtæ llin g, m en forstaaet at benytte
M otiverne frit til sit M aleri.
D et er saaled es et h elt lille
G alleri a f P erson er, som h a n h a r b rag t p aa Scenen, og det er
m ange h elt fo rsk jellige K arak terer: øm m e og blid e, liaarde og
strenge, heftige og lid en skabelige.
D er er først Sigrid, B lu
fæ rdigh eden selv, m ed det elsk o vsfu ld e H jerte, den ubegribelige
Stan d h aftigh ed im od den eneste M and, h u n vil tilhøre, Pigen
m ed det k jæ rlige Sind, som tilgiver Tæ rn en , der h a r lorraad t
hende, den rene, trofaste K vinde.
D er er den k jæ k k e O tliar,
som h o ld er fast ved sit M aal, der kjæm per sig frem , der dog
i sin hede K jæ rligh ed agter den u sk yld ige Jom fru , som ene i
Nordiske Fortællinger.
163