176 / 610
Nordiske Fortællinger.
159
alle fo rtjen te; dog sk in n e r den sven ske H jalm ars F o rtjen ester
m ed saad an G iands over b aad e N o rdm an d en s og den D an skes,
som Intet k a n u n d sk y ld e hos en d an sk Skriben t, uden den
bare H øfligh ed, h v ilk e n v i da h aabe, at vore ik k e m in d re h ø f
lige N ab o er p aaskjø n n e.
F o rtæ tn in gen selv er, skjø n d t ingen
Sigrid, dog altid sm u k og læ sevæ rdig, og giver en tæ k k elig
F o restillin g a f vore F o rfæ d res Sæder.«
Om »Haldan« ytrer B ad en sig p aa følgende M aade: »Den
berøm te F o rfatter a f S igrid h a r fun det for godt, at forandre
sin M aner i denne F o rtæ llin g som i de fleste andre, h an siden
Sigrid h a r udgivet.
A t denne F o ran d rin g er til h ans eller
K om po sition en s F o rd el, tviv le v i m eget. S igrid er et sam m en
hæ ngende, en sfarvet S kild eri, h v o ri v i b esk u e vore O ldefæ dres
Sæ der og S k ik k e, m en vore egne P assion er, h vo r, u n d er en
b eh agelig M an gfo ld igh ed a f K a rak terer og S tem n in g er, S ty k
ket a lligevel beh o ld er den sam m e F a rve og Læ seren samm e
S yn sp u n kt.
M en H ald an er en løs, usamm en hæ n gen d e S k a b
ning, som h ø rer h verk en til vore eller til hine T id er, som er
h a lv a lvorlig, h a lv satirisk, h a lv P rosa, h a lv S ang . . .
I det
Ø vrige er S igrids F o rfatter her, som allevegne, kjen d elig i rige
B eskrivelser, i fø lsom m e T r æ k ; og den Scene allene im ellem
H ald an og H ildegard, der fo rk læ d t som H allin gd aler giver sig
i T jen este hos H ald an , gjør S tyk k e t læ sevæ rdigt.«
A f »Signe og Habor« b live r der givet en læ ngere Gjen-
givelse a f In d h old et og der gjøres opm æ rksom p a a , at de
norske P rin d ser h er spille glim ren de R o ller frem for de D an ske
uden M edhold hos Saxo, og at det d an ske Hof, Kongen, D ro n
ningen ere daarlige M en n esker: »Vi gjøre V o ld paa os selv
for at h old e de B etragtn in ger tilbage, der strømm e ind p aa os.
Her sk al dog F o rfatteren ik k e k u n n e sige til sin U n d sk yld n in g,
h vad en v is T ra g ø d ie sk rive r for nogen T id sa g d e :::, at han
h ar H istoriens M edhold til at forestille de D an ske i saa ufo r
delagtigt et L y s im od deres n o rske M edbrødre; en dskjøndt
saadan ne U n d sk yld n in g er gjæ lde Intet i V ittigh ed s V æ rker,
h vo r Stoffet er gan ske i F o rfatteren s V old.
I det Ø vrige m aa
m an tilstaa, at K arak terern e ere m eget vel udførte og tilstræ k k e
lig understøttede.
A lt h vad som k an tæ n kes h eroisk, ædelt,
tappert, øm t, er forestillet i H ab or og Signe.
B era og B olvise
* Nordal Brun.