PeterFrederikSuhm

Nordiske Fortællinger.

157

des Su hm at b evare sin A n onym itet, er det ik k e m u ligt at

sige.

M en da flere a f de følgende F o rtæ llin ger bleve trykte i

F orsøgene, og da flere a f Selskabets M edlemm er vare Su hm s

V enner, er det ik k e m u ligt andet, end at de m aa h ave faaet

at vide, at »Forfatteren a f Sigrid« sad i deres K reds, og Su hm s

slette H a a n d sk rift v a r saa slet, at disse V en ner a f den strax

m aatte k u n n e næ vn e F o rfatteren ved N avn , — dersom han

han h a r in d sen d t sine A rbejd er i sit eget M anuskript.

Som

ovenfor om talt, k u n d e A nm eld eren a f »Euphron« i »Ny k ritisk

Tilskuer« m ed stor S ik k erh ed sige, at Forfatteren til E u p h ron

og F o rfatteren til Sigrid v a r en og den samm e Person, og i

Aaret 1776 tog m an ik k e i B etæ n kn in g at næ vne Suhm som

»Forfatteren a f Sigrid.«

D a »Sigrid« u d k om , v a r O pm æ rksom h ed en allerede bleven

h envendt p aa den gam le, n o rd iske H istorie som K ilde til nye

poetiske A rbejd er.

D enne n ye R etnin g v a r begyn d t m ed dram atiske Skrifter.

Niels Krog Bredal,

der v a r født i T ron d h jem , u d g av 1756 »Gram

og Signe, et Syngespil,« til h v ilk e t »Historien« v ar tagen fra

Saxo G ram m aticu s * ;

Johannes Ewald

u d g av 1770 »Roli K rage

et Sørgespil« i P ro sa-F o rm ;

Johan Nordal Brun,

hvis F ø d eb y

laa ik k e lan gt fra T ro n d h jem , u d gav 1772 »Ejner T am b eskjæ lver,

et Sørgespil.« D en episke B eh an d lin g a f no rdiske Æ m n er kom

senere til O rd e — »Stærkodder« a f N orm anden

Christen Pram,

et D igt i fem ten Sange, 1785 — , og m idt im ellem disse A rbejder

kom de n o rd isk e F o rtæ llin ger a f »Forfatteren a f Sigrid.«

D en L ite ra tu r, som disse F o rtæ llin ger tilh ø re r, nem lig

R om an -L iteratu ren , h a vd e h id til ik k e h avt m ange D yrkeie

blandt d an sk e eller n o rske Forfattere. P u b lik um her hjemm e

maatte u n d væ re R om an en eller læ se den i de fremm ede Spiog,

* Aaret efter udkom af

Anna Catharina von Passow,

født

Materna,

Stykket »Den uventede Forlibelse eller Cupido Filosof,« om hvilket Forfatter

inden siger, at Personerne ere tagne af den islandske Edda, og at hun hai

lært deres Navne at lejende fra

Maltets

Indledning til Danmarks Historie

og fra hans franske Oversættelse af den islandske Edda. Noget Noicis

udenfor Navnene er der ikke i dette Stykke, som ei et Hyrdestjkke i a •

Stil; det første Navn i Personlisten er Cupido, det sidste er Venus, men ti

Forklaring heraf digter Forfatterinden, at disse to Gudei gjoie en CJS^“

Norden, thi »de romerske og nordiske Guder kjende hinanden inc ^ 1C_'

I Bredals »Gram og Signe« er der noget mere Nordisk, men det ei i ce

i denne Henseende ret magert.