170 / 610
>iTityrus.«
153
den D a a rlig h e d , at D u altid m aa besudle Papiret.
H astig
svarede je g : E n D røm — gjorde en stæ rk B evæ gelse, vaagnede
og fan d t m ig liggend e m ed Næ sen p aa N ico la i’s Journal.«
D enne lille B og b le v anm eldt i »K ritisk Journal,» ganske
kort.
A nm eld elsen er un dertegnet V — V . 96.
I denne S am m en hæ n g m aa endvidere næ vnes Skriftet:
»Tityrus. E n H yrd e-T ildragelse,« som u d kom »trykt og forlagt
af N ico lau s M øller, K o n gelig H of-B ogtrykker. 1774,« 134 Sider
i 8 °.
Som Motto staar der p aa T ite lb la d e t* :
»Ridentein dicere
verum qvid vetat
?«, og i F o rtalen forklares, at Bogens T itel
egentlig b u rd e liav e T ilfø je lsen : »en satyrisk eller en k om isk
H yrd e-T ildragelse, m en jeg tør ik k e vo ve den, baade fordi den
er ny, saa og fo rd i Skriftet ej in d eho ld er N oget satyrisk eller
kom isk i H an d lin gern e, m en k u n i m ine egne Betragtninger.
. . . Im id lertid m aa dog Ingen anse den for en p u r H yrd e-T il
dragelse efter O p sk riften , saad an ne som G alatea a f Cervantes,
Astræa a f H on o ré d ’Urfé, Am in ta a f T asso , og P astor F id o a f
G uarini ere, h v ilk e derhos k u n betragtes som et T apisseri a f
Idyller, da m in d erim o d er en B lan d in g a f Skjem t og A lvor,
vel m est i u b u n d en Stil, m en dog blan d et m ed indstrøede
Vers.
O g k a n jeg ik k e nægte, at jeg jo h aver h avt et nyt
Slags i Sindet, m en som m in svage P en ej h ar fo n n aaet at
bringe til den F u ld k om m en h ed , som jeg h avde gjort m ig en
Fo restillin g om.«
D et E jen d om m elige ved denne F o rtæ llin g i H yrdestil, som
spiller i det gam le G ræ ken lan d , er, at Forfatteren i fo r tæ l
lingen h ar, h y p p ig st i P arenth eser, in d sk u d t B etragtninger og
S am m en lign in ger fra den n ye T id , ja fra Sam tiden, saa at
Fortæ llin gens G ang id elig overskjæ res, og de ofte i skj ende
fulde U d tryk in d k læ d te B em æ rkn in ger m ed deres m oraliserende
og d id aktisk e In d h o ld v irk e forstyrrend e, da de ere ganske
out
of place.
S am tid en døm te m ildere om dette Arbejde. K ritikeren
i »Nye K ritiske Journal« gjø r opm æ rksom paa '7, at F o rbilledei
paa en saad an B eh an d lin gsm aad e ere Sterne, Y o rick og isæi
W ieland. O p fin d elsen , siges det, er ju st ikke m eget glin u en d e
og A lt k om m er an p aa de indstrøede, satiriske, k om iske og
m oralske B etragtn in ger, h v ilk e K om ponisten tager sig den F ii-
hed at d rive og opelske paa den ufrugtbareste Grund.
F o i-
* Horats,
Sal., I., 1., v.
24.