167 / 610
150
Peter Frederik Suhm.
je g læ gger endn u m ere til: D et er da R egjerin gens, K o n gen s
P ligt at følge denne Røst, th i K o n gen er fo r F o lk et, og F o lk et
ik k e for K o ngen, F o lk e t v a r til læ nge, fø r K o n ger bleve. Men
H yklere fo restille T in g en an d erled es, og sige, at P u b lik u m er
Intet, b etyd er Intet, eller gjøre H offet, den sn evre C irk u l, til
P u b lik um .«
D en syven d e S am tale h a r ik k e ret sin P lad s i denne
Ræ kke Sam taler.
D en føres im ellem »Signe. H agbarth.«
Det
er intet sæ rligt P ro b lem , som føres p aa B an e ; det er kun
K lage over, at, h v o r de n u ere, er der Intet.
Sign e siger:
»V alhallæ G læde foragtede jeg, og h o ld t F re y a h øjere, og see,
begge ere tomm e.
V a lh a lla , E in h erier, V a lk y rie r, S erim n er
ere D u n st, h v a d U n d er!
O d in selv er ik k e til.
Ingen F en ris
U lv gjøres fo rn ød en at sluge h am .
H er v a n k e r je g elendige
S k y g g e ; øn sker, begjæ rer, eftertragter, og n yd e r ald rig.
F o r
rige L y k s a lig h e d k væ ler m ig desm ere.«
T ilsid st sign er Signe:
»Hvad v il jeg, je g veed ik k e, A fg ru n d aab n e dig, slu g m ig,
e n d d a le ve r jeg , og H ag b arth tilligem ed .
A k , at je g kund e
sige, denne D ag h a r dog
Ende.«
Dette sidste O rd er tryk t
m ed u d hæ ved e B o gstaver i een L in ie, og slutter B o gen ; m en
h a r S u hm lag t nogen d yb ere B etyd n in g b aad e h eri og i, at
h an sluttede sine S am taler m ed denne m ellem Signe og H ag
bart, vilde h a n derved sk ju lt give sine T a n k e r tilk je n d e om,
at T ilvæ re lse n ender i et N irva n a ?
D et er dog næ ppe troligt,
th i Su hm v a r for o p fyld t a f den christelige R eligion til at han
k u n d e lad e en saad an F o restillin g faa H erred øm m e over sig.
N yeru p b em æ rker i A n led n in g a f »Sam talerne i de Dødes
Rige,« at S u hm ik k e tu rd e »sige sin H jertens M ening ligefrem ,
m en m aatte sk ju le den u n d er fo rb lom m ed e T a lem a a d e r og
frem sæ tte den i L ig n elser og opdigtede F o rtæ llin ger! S&a langt
v a r m an allerede borte fra de u n d er det stru en seeske M ini
sterium antagne saa gavn rig e og saliggjø ren d e Skrivefrih ed s-
p rin cip ier.
D et v a r F ø lgern e a f 17de J a n u a r; og m an m aatte
n o k sige m ed C h ilia n i C om o ed ien : er det ik k e v el rejst,
Herre?« N yeru p sigter h er til den M yn d igh ed , som R eskriptet
a f 20. O k to b e r 1773 gav P olitim esteren , n em lig M agt til at
d iktere A visern e M u lkter fra 50 til 200 Rdl., h v ilk e t den 18. N o
v em b er fik en saad an U d vid else, at P olitim esteren — d a F e d d e r —
saa at sige b lev den in k arn ered e C ensur. N yeru p gaar nu videre