![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
146
Peter Frederik Suhm.
saa v a r der dog een R etnin g, i h v ilk e n S u hm førte noget N yt
frem . H an siger et S te d 91: »Naar T id e n fra m ø jsom m elige F o r
retn inger tillad er det, p rø ver je g u n d ertid en m in e K ræ fter udi
sm aa A fh a n d lin g e r, h elst i det S k jø n n e, og fo rn em m elig i saa-
danne Slags, h v o r a f v i fo rh en in gen eller faa P rø v er h a ve udi
v o rt Sprog.
I det A ar 17 7 1 sk re v jeg om S om m eren Sigrid
o. s. v.«
D et v a r i R eglen om Somm eren , n a ar S u hm boede
p aa L a n d e t i Ø verø d , at disse d igteriske A rb ejd er b leve skabte,
a f h v ilk e »Sigrid« k om til at in d tage den fo rn em ste P lads,
saa at S u hm sid en efter ik k e satte sit N a vn p aa disse A rbejder,
m en betegnede sig ved »F orfatteren a f Sigrid.« »Sigrid« udkom
fø rst i A aret 1773, og der er et P a r Skrifter, som m aa næ vnes
før den F o rtæ llin g om tales.
I »Adresseavisen« b lev der den 30. O k to b e r 1772, o. Nr. 177,
averteret som u d k om m en en B og m ed T ite l: » Idyller og S am
taler,« »som næ ppe fin d er sin L ig e i dette Slags.«
B ogen var
try k t og til Salgs h os A u g u st F rie d e rich Stein, boen de i S k id en
stræ de i Nr. 17 1, og er 135 Sid er stor, i
8 °.
I F o rta le n sigei
F o rfatteren , at »glade og rolige T im e r h a ve frem b ragt dette
Foster.
E n T h e o k rit, en V irg il, en P ope, en G esner h a r jeg
søgt i nogle Id ylle r at efterlign e; th i Segrais og F o n ten elle bør
ej k om m e i B etragtning.
M en u d i de fleste h a ve r je g fulgt
m it eget Geni, og som jeg fandt, at dem m an gled e det stille
Sprog, den fine Stil, den liflige V elk la n g , som egentligen efter
R egler tilsk rives Id yllen , saa beslutted e jeg at føje dertil det
N avn Sam taler.
Ja, je g h a r søgt i endel af dem at forene
sam m en noget a f Id yllen s V æ sen m ed Sam talen s Hæ ftighed,
M un terhed, S tyrk e og u n d ertid en B id sk h ed efter L u c ia n i Maade
. . . Udi de S tyk k er, som føre G ræ kiske N avn e, h a r je g m ere
v ille t næ rm e m ig den egentlige Id y lle ; m en i de, som ha^e
N o rd iske P erson er, h a r jeg m enet, at F o rfæ d res V ild lie d kund e
og tillad e m ig at sk rive noget stærkere.«
D er fo rekom m ei
V ers i Id yllern e, m en de ere fo rm elt k u n betegnede ved, at
h ver L in ie b egyn d er m ed et stort B ogstav.
Det er Id yller, H yrd ed igte i P rosa, som S u hm h er har
skrevet, og de ere næ sten gjen n em gaaen d e saa elegiske som
vel m uligt, fulde a f K jæ len sk ab , fu ld e a f T aarer. N a ar det er
græ ske H yrd er og H yrd in d er, som tale, k a n det gaa a n ; men
n a ar det er n o rd iske P erson er, som føre O rdet, saa k n ib e r det.
D en allerførste Id yl h a r til P erso n er »B ry n h ild og Haldan,«