PeterFrederikSuhm

»Adolphi Drøm.«

151

i sin B ek la g else over denne n ye C ensur, som h an derpaa an

ven d er p aa S u hm s »Euphron.«

»Den K ritisk e Journal« udtalte sin Glæde over de nye

B aner, h er ere aabn ede, »hvor hidtil ingen a f vore Skriben ter

endnu h a ve løb et p a a 95.« »Vel h ar Forfatteren a f næ rvæ rende

Skrift ik k e sagt noget N yt, m en h an h aver dog vist os de

gam le S an d h ed er i denne h id til ubekj endte D ragt, og vi see

ikke rettere, end at denne In d klæ d n in g jo haver lyk k es ham

ganske vel.« T il den fjerde Sam tale bem æ rkes om T h eolo gien s

T ilstan d i D a n m a rk og P ræ d ikem aad en , at »Forfatteren kund e

have sagt m eget m ere om th eo lo gisk Pedanteri, m en saa m aatte

han og h a ve sk revet en hel K vartan t i Steden for en Samtale.«

E n d vid ere siges: »Disse Sam taler lade sig overhovedet læse

m eget godt og h ave en let og flydende D ialog.

Nogle faae

Steder h a ve v i anm æ rket, h vo r Forfatteren enten h aver glem t,

at ik k e h an , m en de talend e P erson er talede, eller h vo r han

synes at h a ve tilsid esat noget a f Sandsynligheden.« K ritikeren

gaar og saa in d p aa nogle E n kelth ed er.

I det sam m e A ar, 1773, ud kom , an on ym t, »Adolphi Drøm,«

trykt hos A ug. F ried er. Stein i Skidenstræ det Nr. 1 7 1 , hos

hvem den lille P jece p aa 16 Sider i

8 ° v ar til Kjøbs.

I dette

Skrift op træ der S u hm som H um orist, som Polem iker.

Ind-

klæ d n in gen er fø lg en d e: A d o lpli h a r længe læst i

Nicolais

J o u rn a l* , m en fald er i Sø vn over de bidende, overdrevne og

skarpe K ritik er, h a n læ ser der, og drømm er.

I D rømm e be

finder h a n sig i et stort G em ak m ed m ange B ogh ylder, »hvor-

paa stode B øsser, nogle a f G uld, nogle a f Sø h r, andre al B lik,

m alede m ed a d sk illige F arver, og atter andre al Pap, som saae

meget slette ud.

Jeg næ rm ede m ig dem og saa med F o i-

undring sk revn e p aa d em : V irgilius, M ontesquieu, Plato, H em i-

ade, Zaire.«

A d o lp h v il spørge om , h vad dette betyder, og

da k om m er en lang, bister K arl frem , fuld a f R yn kei i Panden

og ven d en d e det H vide ud a f Ø jnene, iført en lang, sid K jortel,

foret m ed U lvesk in d . H an er K ritiken s F orvalter, og han loi

klarer nu, at h an lad er alle Skrifter gaa igjennem den kritiske

Hegle og b esk jæ rer dem m ed K ritiken s Pennekniv. De Skriftel

" Her sigtes til »Allgenieine deutsche Bibliothek,« som fra 1765 udkom

i Berlin. Det var Boghandler Christoph Fi’iedr. Nicolai (f. 173.1, c .

som gav dette meget udbredte Tidsskrift sin Karakter, da han vai cets

daktør.