169 / 610
152
Peter Frederik Suhm.
eller de D ele a f dem , som b live E vig h ed e n væ rd ig e, fo rvarer
h a n i disse B øsser.
A d o lp h v il da se V irg ils egen O rigin al,
m en F o rva lte re n stan d ser h am , idet h an vid ere fo rk la rer, at
det er k u n F o rfattern es P en n e, som op b evares, og n u viser
F o rva lte re n A d o lp h disse Penne, som ere b ievn e b ru gte a f
D igtere, F ilo so fer, Læ g er, H isto rieskrivere, T h eo lo ger.
U nder
Sam talen om disse sidste k om m er A d o lp h til at skjæ n d es m ed
F o rva lte re n ; der h øres et B u ld er, og A d o lp h b efin d er sig paa
en stor Slette, ved h vis ene E n d e ligger en B yg n in g , som først
synes h am at væ re liden, m en sn art vise r sig at væ re en
gan sk e stor B ygn in g , der er »prægtig i en stolt og æ del E n
foldighed.«
H er b live r h a n v ist om a f en gam m el, æ rvæ rd ig
M an d ; h an b live r fø rt in d i en S a l,. over. h v is D ø r d er paa
en sort M arm orsten staar at læ se m ed fo rg yld te B o gstaver:
H eltenes Sal, m eden s der ligeo verfo r staa r: In gen u d en de
Gode og R etfæ rdige ere Helte.
A d o lp h fa ar n u deres B illed er
at se, flest fra den k la ssisk e O ld tid (ingen fra den nordiske),
m en ogsaa fra nyere T id er, b la n d t dem Spener.
»O ver den
sidste fo ru n d red e je g m ig h øjligen .
M en m in F ø re r sagd e:
H ører der ej Mod til at gaa in d gro ed e F o rd om m e i M ød e; er
det ej en F o rtjen este at læ re T h eo lo gern e, at B esk ed en h ed og
Sagtm o d igh ed ere D yd er, og at G u d sfrygt er m ere end L æ r
d om ?
H u sk er D u ej, h v ad som stod sk revet over L u th eri
B illed e: D en største a f H eltene.
Jeg tau g, th i je g h a vd e Intet
at in d ven d e, m en dog syn tes m ig, at det ik k e v a r ret.«
O ver
Indgan gen til den anden Sal stod sk re v et: »Her ere alle de
sam lede, som h ave gjort sig berøm te ved M isgjern in ger og
D aa rlig h e d er.«
D er v a r K arl den F em te m ed O versk riften :
»Verdens Postm ester,« — fo rd i h a n h a vd e in gen sted s Ro og
v an k e d e om allevegn e, som om der v a r E n efter ham .
O ver
K a rl den A n d en stod: »En k jø n P ige vejer m ere end gan ske
E ngland.«
K arl den T o lv te h a vd e sk ræ k k e lig store Støvler
p aa og en stor Stø vle h o ld t h a n m ed begge H æ n d er; hans
Motto v a r: »En Stø vle v ild e regjere ligesaavel som jeg.«
Den
tredie Sal, »hvor de staa, der h a ve væ ret n yttige og p aa en
vis M aade store, m en ik k e gode,« k om A d o lp h ik k e ind i.
A d o lp h brister en G ang i L a tter og »Min F ø rer sagd e: Du
leer a f disses D aarlig h ed er, m en alle M en n esker b eg a ar D aar
ligheder, og jeg er vis paa, at saasn art D u vaagn er, \ril Du
s k riv e denne D røm op og give den i T ry k k e n .
T h i D u ejer