177 / 610
160
Peter Frederik
Suhm.
ere et væ rd ig t P ar S k a rn ; og G u n var h a r ingen an d en F e jl, end
at h u n for m eget lign er R agn h ild i Sigrid. L even d e B eskrivelse,
snart a f yn d ige, snart a f sk ræ kfu ld e Scener a fvexle m ed K a rak te r
træ k ; og allevegn e skild res T id ern es Sæ der m ed saad an San d
hed og O veren sstem m else, at m an næ ppe m æ rk er Illusionen.
Man k jen d er d esuden F o rfatteren s L y k k e i at fortæ lle.
L ig
n elser alen e er d et, som syn es m in d st at v ille ly k k e s h am * .«
E n d n u sk al næ vnes, at det
0111 »Abu T aleb« siges, at
denne F o rtæ llin g er u k la r, m on o ton isk, plat, slu d d ervoren , og
h ar lidet, som gjør F o rfatteren a f Sigrid kjen d elig.
Om »Gyrithe« døm m es i »Den k ritisk e T ilsku er« saaled es :
»Denne F o rtæ llin g anse v i fo r den sm u k keste a f denne b e
røm te F o rfatter, næ st Sigrid selv, og F o rtæ llin gern e i »Idyllerne.««
E fter et R eferat a f In d h o ld et siges: »Det læ ses A lt m ed F o r
n ø jelse m ere end eengang. F o rfatteren syn es at h a ve anven dt
m ere U d arbejd else p aa dette S ty k k e end p aa nogle a f sine fø l
gende,« h vo refter der dog anføres nogle m in d re held ige U dtryk.
Om »Haldan« h ed d er det sam m e Sted: »Vi see en n y
F ru g t a f denne berøm te F o rfatters U træ tteligh ed. H an s digterske
S krifters K a rak te r kjen d e vo re Læ sere a f h an s G yrith e og andre
F o rtæ llin ger, der alle, synes de og un d ertid en at væ re skreven
noget for hastige, læ ses m ed Fornøjelse.«
G angen i F o rtæ l
lingen refereres, og tilsid st gjøres opm æ rk som paa, at F o rfatte
ren b ru ger et Sted en satirisk P aren th es, som v el v id n e r om
L u n e hos F orfatteren , m en ik k e gjør den V irk n in g , der h ar
væ ret tilsigtet, da den slet ik k e h ø rer h jem m e i F o rtæ llin gen .
— D enne P aren thes m aa Su hm h ave skrevet m ed E rin d rin g
0111 sin F o rtæ llin g T ityru s.
Om »Signe og Habor« siges i »Nye k ritisk T ilsk u er:«
»F ortæ llin gen Signe og H ab o r h ave v i læ st m ed sæ rdeles
F o rn øjelse.
O pfindelsen er o verm aad e sin d rig, K arakterern e
m eget n atu rlig udm aled e og afvexlen d e, T ild ragelsern e n ye og
uventede, Stilen m alende og altin g sæ rdeles interessant.« In d
h old et angives ganske kort, og til S lu tn in g siges der: »Vi ville
Intet udtegne a f dette fortræ ffelige S tyk k e, da en h ver E lsk e r
a f Sm ag v il læse det m a n g e 'G a n g e m ed Fornøjelse.«
A nm el
delsen er un dertegnet m ed et I.
I T y d sk la n d satte m an P ris p aa Su hm s F o rtæ llin ger.
I
* Disse Lignelser minde om Billederne hos Homer.