PeterFrederikSuhm

172

Peter Frederik Suhm.

Æ re og V ellyst, og d erim o d D yd en og R eligion en som det

eneste sande Gode, der gjø r L ive t lyk saligt.

D e indstrøede

rim fri Sange synes os at væ re for m o n o to n isk e og ik k e at

h ave S tyrk e n o k i U d trykk et eller p o etisk R h ytm u s n o k for

Sange.«

Sidst i denne R æ kk e a f Su hm s S k rifter m aa næ vn es hans

D igt: »Om N orge. V ed F o rfatteren a f Sigrid.

Per danma, per

cædes, ab ipso dncit opes animumque ferro.

H O R A T *. Kiøben-

h avn , 1776. T r y k t og faaes til Iviøbs hos A u g u st F rid e ricli

Stein, boen de i Skid en stræ d et Nr. 171,« 16 Sider i

8 °.

Dette

D igt, skrevet i rim frie V ers, er en L o v tale over N orge, som

berøm m es for dets skjø n n e N atur, tor dets R igd om m e, og det

norske F o lk berøm m es for dets T ap p erh ed , dets Æ rek jæ rh ed ,

dets F rih ed , dets K jæ rliglied til dets K o n ge: for N orm an d en

er »Kongen F ad er, th i Rørne-R et han h a r; h an d erfor frem for

andre Udsees at K o ngen vogte.« Saa prises den d an sk e M ands

H engiven hed for sine n o rske Rrødre. T ilsid st b esyn ges Norges

D igtere: Ruli, F rim an n er, T u llin e r, C o lbjø rn sen (E d vard Røring),

Storm , E in a rs Sanger, W esse l; den T id sk al kom m e, da G aller

og E ritter sk u lle ved N id -E lven s R redder »Nye K u n d sk ab lede

op, P aa B ergen s høje Skole I H an del u n d erv ise s; O g N orm æ n d

V erdens Under, sam t Hæder, L y s t da være.«

I »Ny K ritisk T ilsku er« siges om dette D ig t12: »Poesien

h a r fra de alleræ ldste T id e r væ ret de berøm teste Mænds F o r

trolige, n a ar de v ild e u d h vile sig fra deres læ rde A rbejder. T il

denne G udernes Y n d lin g h e n flyr D anm ark s

Liuins,

n a ar hans

skarp sin d ige A an d h ar gjennem søgt A ld erd om m en s Skatter, og

beriget m ed B ytte ven d er tilbage fra de Ruiner, som laa skju lte

for en H vitfeldt, en G ram , en H olberg.

Det L a n d , som i saa

m an ge A ar ejede h am som sin næ sten eneste M æ cen , hvis

naturlige og ø k o n om iske R igdom m e saa nøje kjen d es og agtes

a f h am , h a r h an u n d er ovenm eldte T itel b esyn get som sit

andet Fæ d ern elan d .

D en M angfoldighed a f U dsigter, de fra

K lipperne n ed skum m en d e V an d væ ld e, de sk ybæ ren d e F jæ ld e,

det jern stæ rk e m ed A an d , a f F rih e d og M unterhed besjæ lede

F o lk , staae afm alede for h ans Pensel.«

H er er der peget hen paa, h vem »F orfatteren a f Sigrid«

var, og um id d elb art efter A nm eld elsen følger der i T ilsk u ere n

* Citatet er taget fra Hoi’ats,

Carm., IV., k.f v. 59

—

60.