![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
i'Om Norge.«
173
en A nm eld else a f D igtet: »Om D anm ark , da S u hm h avd e
sju nget om N orge ved R. K b h . 1776;« F o rfatteren til dette
D igt er
Tyge Rothe.
A n o n ym iteten er nu fu ld stæ n d ig a fd æ k k et
og de første L in ie r a f A nm eld elsen lyd e saaled es: »Hr. Etats-
raad R othes F ø lelse r for det L a n d s Æ re og F rih ed , der tæ ller
ham b la n d t sine G enier, ere ligesaa varm e som Hr. K am m er
herrens, den poetiske L u e lige e n s ; v i k an ju st ik k e kald e den
stæ rk, sk jø n d t den ofte hæ ver sig og bræ n d er i F lam m er, m en
den bræ n d er ik k e jæ vn , den sk ju le r sig u n dertiden i T aager,
den lad er os savn e det H øje, det Æ d le , det Stæ rke, der u d
m æ rker den fødte D igter.
Dog, det er ik k e D igtekunsten,
disse store M æ n d h a ve gjort til deres H oved stu d ium , de fo r
tjene d erfor desm ere B eu n d rin g, n aar de ofte lad e sig høre i
Sange, der ligne v o r B ulis, v o r Benzons.«
D er sluttes m ed
disse O rd : »Et u d ø d eligt N a vn sk al gjøre deres M inde ufo r
glemm eligt, og de sildigste Slæ gter sk al tale om N ordens O rest
og P ylades.«
Se, det k an m an kald e P an e g y rik !
T il disse S k rifter m aa føjes et D igt, som Su hm skrev
un d er et andet Mæ rke, n em lig : » T an ker i A n led n in g a f P rin d s
Friderichs
h øie G ifterm aal m ed den M eklen borgske P rindsesse
Sophia Friderica
fu ld b yrd e t i K iø b en h a vn i O ctob er 1774. F o re
stillede i en S am tale m ellem en F rem m ed , en Indfød og Skyts-
E n gelen a f begge R iger og F yrsten d om m en e, ved
Philomusus.
K iø b en h avn , try k t og findes tilk iø b s hos A u g u st F rid e rich Stein,
boen de i S kid en stræ d et Nr. 171,« 2 Bl. i 4°.
D igtet er ikke
m eget poetisk.
D en Indfødte b erøm m er P rindsen , fordi »Han
hæ vn ed K o n gen s, L an d ets Spee;« m edens S kytsen glen lover at
ville læ re P rin d sen , at for h am »den største V isd om er og
b liver Indfødtes G unst at vin d e sig, p aa Sandh eds Vej at
van d re, B esk ytte usle B on des F lid , h vis A rbejd e er for andre,
O p live V id en sk a b e rs A and, som op til Æ ren driver, N aar h ver
k an tæ n ke som h a n v il, og sk rive det h an tænker.« Den Ind
fødte siger om P rin d sen og P rin d sessen : »Gid de vort Riges
spæde H aab m aa vise H errens V a n d e l; Saa H an i A a r og Æ re
stiger, saa læ r H am at forstaa, H ans L y k k e , M odgang, Skjæ bn e
m ed andres V ee og V el v il gaa.«
Su hm h ar h er i al sin L
07
jalitet berø rt et a f de P u n kter, der v a r h am saa vigtigt: Tæ n ke-
T a le og S k rive-F rih ed .
Dette F estd igt b le v k o rt efter op trykt
i »A d resseavisen 13.«