196 / 610
tænke og skrive frit, Religions-Forfølgelser, Titler, Rang, alt
dette til Hobe viser, at Verden endnu er i sin Barndom, og i
en Stand af Barbari; thi der ville Secula til for afskaffe en
eneste af disse Ting i et eneste Land, end sige over vor hele
Klode etc.« Dette er jo et ret ejendommeligt Indskud paa det
Sted i en Verdenshistorie, hvor der tales
0111
Abraham.
Kritiken modtog ikke dette Skrift med udelt Bifald. I
»Nye kritiske Journal« siges i en længere Anmeldelse af første
og andet Hefte, at »man kunde ønske mere Methode, strengere
Valg, færre Udskejelser og skjønsommere Tilbageholdelser af
en stor og overordentlig Erudition.« Skarpere lød Dommen i
»Kritisk Tilskuer« i Anledning af det tredie Hefte: »Efter vore
Tanker havde det været at ønske, at den højvelbaarne For
fatter havde lastsat sig bestemtere Grændser, og udarbejdet
denne Historie med mere Flid i Stedet for en løs Afskildring «
o*
Et historisk Arbejde af en hel anden Art udgav Suhm i
Aaret 1773, mærkelig nok anonymt. Det har Titlen:
»Lovtale over den Danske Konge Erik Eiegod. Iviøben-
havn 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein,
boende i Skidenstrædet No. 171,« 32 Sider i
8
°.
Erik Eiegods Historie havde Suhm behandlet i det i Aaret
1757 udgivne Skrift »Forsøg til Forbedringer i den gamle
Danske og Norske Historie;« nu havde han taget sig for at
give en populær Skildring af denne Konge. Han har løst
denne Opgave godt, thi der er Liv i Fortællingen, den er i
stilistisk Henseende vel skreven, og Bogen hører til de bedste
af de mange, som Suhm har forfattet.
Efter et Par Aars Forløb fik Suhm en interessant Opgave
at løse. I December 1774 blev der af Kongen udnævnt en
Kommission, der skulde undersøge Forholdene ved de latinske
Skoler, som vare »meget forfaldne,« og indgive Forslag til en
ny Ordning af dem. Kommissionen arbejdede usædvanlig
hurtigt, hvilket den saa meget lettere kunde gjøre, fordi Kom
missoriet, forfattet af
Ove Guldberg,
havde lagt Alt til Rette,
saa at Kommissionen egentlig kun havde at kodificere dets
Bestemmelser med Skole-Forordningen fra 1739. Resultatet
blev dette, at en Lov
0111
Ordningen af de latinske Skoler og
Undervisningen i dem allerede fik Kongens Underskrift den
11. Maj 1775. Blandt Bestemmelserne i denne Forordning var
12*
»Skilderi
a f
Verden.«
»Lovtale
over E rik Eiegod.«
1 7 9