200 / 610
Læ rebog i Danmarks, Norges og Holstens Historie.
1 8 3
Intet giver en Lagerbring efter, og af hvis Mund man er vant
til at høre frie og upartiske Domme.« Det fremhæves, at Sulim
er udførligst i den ældre Historie, Lagerbring derimod i den
nyere; »Sulims Omtale af Sæder og Skikke bøder paa, hvad
der fattes i den politiske Skildring, hvilken den svenske For
fatter »synes at have havt mest for Øjne; ligesom vor For
fatter langt overgaar den svenske i Billighed og Upai tiskhed,
naar det kommer an paa at bedømme Naboer.« Derefter om
tales, hvorledes Suhm har fordelt Stoffet, og der gjøres den
Indvending, at der mangler Ivlarhed i Gruppeiingen, og at
Fordelingen ofte er uheldig. »Derpaa kunde dog for en stor
Del være rodet Bod ved Marginalier ', som ere en stoi Mangel
ved dette ellers i saa mange Henseender ypperlige Skrift. Saa
kunde man og ved flere Afdelinger eller Udgange i Texten,
ved at lade trykke Hovedindholdet og de fornemste Egena\ne
med Schwabacher og andre saadanne Smaating ha\e hjulpet
meget paa Sagen.« Det havde været hensigtsmæssigere, at
fortælle hvert Lands Historie for sig, istedenfor at sammen
blande deres Historie. Imod de synchronistiske Tabeller ind
vendes, at Forfatteren, »denne agtbare Lærde,« ikke har kun
net »modstaa den Strøm al Erudition, som underskrivningen
Aræler [sic!] ind paa ham.« Det havde været bedie, ikke i
Tabellerne at nævne noget Navn, nogen Begivenhed, som ikke
er nævnet i Lærebogen. Der gjøres adskillige Indvendingei
imod Rigtigheden af flere af de Kjendsgjerninger, som eie
meddelte, der udtales Ros for »deu Frimodighed og Upaitisk-
lied, hvormed Hr. Forf. har skildret Kongerne af den olden
borgske Stamme, endog de nyere,« og Indvendinger mod Sproget
paa forskj ellige Steder. Disse sidste Bemærkninger indledes
med følgende Ord: »Da det er en Skolebog, vi have at be
dømme, saa vente vore Læsere, at vi ogsaa sige vore Tankei
om dens Stil og Foredrag; allerhelst da det er at ønske, at
saadan en Bog maa udmærke sig ved Renhed og Rigtighed i
Sprog og Tydelighed i Foredrag, efterdi den al Ungdommen
nævnelsen
» S w e n sk a U n g d o m e n s H a n d b o k
.« Lagerbrings »
S a m m a n d r a g
« liai
ikke et officielt Præg som Skolebog som Sulims har, og den svenske Bog ei
da ogsaa meget forskj ellig fra den danske, hvilket fremgaar allerede deiaf, at
Sverigs Historie indtil Gustaf A d olf gaar til S. 50, m edens Tiden fra Gustat
A dolf indtil 1772 gaar fra S. 50 til S. 274.
* o. Korte Noter i Marginen, som angive Gangen i Fortællingen.