205 / 610
1 8 8
Peter Frederik Suhm.
med S. 160, læser man Begyndelsen til en Udskrift: »Til Hr.
Kammerherre . . .« og nedenunder sees Guldbergs Segl, hvoraf
kan sluttes, at Guldberg har sendt Suhm disse Rettelser sans
tacon, uden at lægge dem i Konvolut. Rettelserne ere saa
mange, at det er tydeligt, at Guldberg har gjennemlæst Suhms
Bog med Omhu. En af de interessanteste Rettelser angaar For
tællingen om Souverainitetens Indførelse 1660, hvortil Guldberg
har føjet nogle Bemærkninger om den Aand, som han mente,
maatte raade i Bogen og som han ønskede maatte paavirke
Ungdommen; begge Dele har Nyerup udgivet.
Endnu skulle nogle Citater anføres, som ere tagne fra det
sidste Afsnit i Suhms Skrift, hvilket har Overskriften: »Om
Videnskaber.«
»Det er klart, at det latinske og grækiske Sprog ere nu
meget mindre bekjendte end forhen, at vor Adels Kundskab
haver ej alene deri mærkeligen aftaget, men endog i mange
andre Ting, livorvel Adelen haver paa nogen Tid igjen faaet
god Smag paa Videnskaber, hvis Forfald ytrede sig mest under
Frederik den Fjerde, thi under Christian den Femte levede
endel af vore største Mænd.« »Det franske Sprog er begyndt
at komme i fuld Brug siden Christian den Femtes Tid; til
Selskab, I olitik er det nu umisteligt. For lærde Mænd er
derimod Engelsk næsten mere nødvendigt, et Sprog der altfor
meget forsømmes hos os.« »Vort Sprog fik en anden Skik
kelse ved Holberg og har gjort endnu langt større Fremgang-
ved den Purhed, Langebek førte ind i det, og ved det til
Smagens og de skjønne Videnskabers Forbedring oprettede
Selskab, f ædielandets Historie har stedse havt sine Dyrkere,
men de største i denne Periode, en Bartholin, en Torfæus, en
Gram, en Langebek veje alle de Foregaaende op. Arnas har
ved sine Samlinger al islandske Manuskripter erhvervet sig et
evigt Navn og sat vore tilkommende Historici i Stand til at
gjøre mere end deres Formænd. Norge har ved Stiftelsen af
det Norske Videnskabers Selskab faaet en ny Giands og et
nyt Liv, loi hvilket det maa takke den udødelige Gunnerus.
Dets gamle Skalderaand er bleven opvakt ved Tullin, og det
er paa Spor at kappes med Furopæ fornemste Digterfolk.«
»Det er dog langt fra, at Læselysten og den gode Smag er
vidl udbi edt hos os. Naar Kjøbenhavn fratages, sælges hel
laae gode danske Bøger; Norge tager endda de fleste.«