![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0203.jpg)
ikke iølge Guldbergs Vink, saa kunde han have holdt sin Bog
tilbage, thi der hvilede ingen Forpligtelse paa ham, til at han
skulde udgive den.
Det bør nu erindres, at Suhms Udtog kom som en af
Frugterne af den nye Skolelov, hvis egentlige Skaber Guldberg
var, og det var Guldberg magtpaaliggende, at de nye Skole
bøger bleve saa gode som muligt. Derfor tog Guldberg sig af
Orthografien i Mallings »Store og gode Handlinger,« der var
en af de Bøger, som skulde lægges til Grund for Undervisnin
gen i Dansk, og det var utvivlsomt ogsaa derfor, at han gjen-
nemsaa — for sin Ven Suhm — dennes Lærebog i Fædrelands
historien. Guldberg kjendte godt Suhms meget frisindede Tanker
saavel som hans Lyst til at ræsonnere, og det kunde derfor
være ham vigtigt, at der ikke i Suhms Bog kom for stærke
Ytringer frem i Kritik og Dom. Naar Suhm i det Afsnit, i
hvilket han sidste Gang talte
0111
Regjeringsformen i Danmark,
havde brugt den Vending: »saa man kan i en vis Mening sige,
at her er egentlig ingen Regjeringsform,« saa foreslog Guldberg,
at disse Ord skulde udgaa, »for at undgaa Fortræd,« idet
nemlig Politimesteren i Embeds Medfør havde kunnet skride
ind imod Forfatteren, hvis den Ytring var bleven staaende.
I det Hele maa det siges, at Guldbergs Maal har været at
virke modererende paa Suhm, bestandig med den Tanke, at
en Skolebog, fornemmelig en Skolebog i Fædrelandets Historie,
ikke burde indeholde Noget, som kunde fremkalde nogen ilde
Stemning hos de Unge enten mod den tidligere Tids Regenter
eller mod den nyere og nyeste Tids Styrere eller mod nogen
Gruppe af Landets Indvaanere. I Bogen vil man ikke finde,
at »Ræsonneuren« Suhm har ræsonneret meget, men man kan
dog finde Steder, hvor det er skeet. Saaledes læser man
0111
Frederik den Fjerde: »Det er mærkeligt, at denne store Kong
briderich den Fierde har ej gjort nær saa mange Indretninger
og b orandringér, som endeel andre Konger, hvilket kom deraf,
at han lorud overlagde alle Ting vel.« Paa samme Sted tales
om Landets financielle Tilstand, den vise Bestyrelse af Landets
Indkomster, »og den liden Yppighed, som da herskede, thi en
Minister kunde da traktere med sex Retter Mad. Det nytter
lidet at lorarbejde mere i Landet end forhen, naar dog langt
mere tøres ind, end nogensinde tilforn.« I denne sidste Sæt
ning har Suhm udtalt en af sine statsøkonomiske Doktriner.
t o o
Peter Frederik Suhm.