202 / 610
Læ rebog i Danmarks, Norges og Holstens Historie.
1 8 5
a t
B l a n d i n g e n
m e l l e m
D a n s k e
o g N o r s k e
e r
e n d n u
e j
b l e v e n
f u l d t
B r o d e r s k a b .
G i d j e g
t o g
f e j l
h e r i ,
o g g i d v i v a r e v i r k e l i g e n B r ø d r e .
M e n
—
d o g j e g
v i l
e j
s i g e
m e r e
O
d e t
k a n
j e g b e g r i b e ,
h v o r d a n
D e
h a r
v æ r e t
t i l m o d e ,
d a
D e
f o r
d e n
h a l v e
D e e l ,
j a
m e e r
e n d
d e n
h a l v e
D e e l
a f
1 8 .
S e k .
m a a
n ø j e s
m e d
a t
n æ v n e L a n g e b e k
o g
G u n n e r u s
s o m
v o r e
L æ r d e * ,
o g
B o g e n
e r
t r y k t
1 7 7 6 .
I n g e n
o p
d a g e n d e ,
d y b t
s k u e n d e ,
v e d
e g e n K r a f t
f r e m g a a e n d e F i l o s o f ,
i n g e n ,
d e r
f i k
M o d
o g
K r a f t
v e d
e n
T y g e ,
e n
B o f k ,
e n
R ø m e r ,
e n
g a m
m e l
H o r r e b o u .
H v o r
l y s t e l i g t
e r
d e t
a t
h a v e
s t o r e
O b j e k t e r
a t
m a l e !
h v o r
l y s t e l i g t
a t
h a n d l e
o m
F o l k
o g
M e n n e s k e r ,
d e r
h a v e
s p i l l e t
s l o r e ,
s t o l t e
R u l l e r ,
o m
B e g i v e n h e d e r ,
d e r
h a v e
h a v t
g o d
o g
h e l d g j ø r e n d e
I n d f l y d e l s e
i
d e t
H e l e :
i
v o r t
E u r o p a s
T i l s t a n d !
d e t
k a n
j e g
m i s u n d e
v o r
N a b o ,
a t
d e r e s
G u s t a v
o g
h a n s
M æ n d
s t a a e
s o m
d e
s t a a e
i
E u r o p a s
P o l i t i k s ,
F r i h e d s
o g
R e l i g i o n s
H i
s t o r i e .
D o g
n u
i k k e
e e t
O r d
m e r e
h e r o m ,
u d e n
a l e n e
T a k
f r a
m i g
s o m
d a n s k M a n d
f o r B o g e n ,
o g
g i d
d e n
b l i v e
b r u g t
r e t t e l i g e n ,
b r u g t
a f
t æ n k e n d e
L æ r e r e ,
D e
h a v e
d a
V i s h e d
p a a
m e g e n
L ø n .
Til denne Bogs Historie knytter der sig en mærkelig Med
delelse, som kan opfattes paa forskjellig Maade. Kilden til
den er Rasmus Nyerup, som i de saakaldte »Suhmiana« hai
udgivet et Stykke med Titel: »Bidrag til Censurens Histoiie
under det Guldbergske Ministerium,« i hvilket han meddelei
nogle, »de vigtigste,« af de Steder, som Guldberg foiandiede i
dette Suhms Udtog19. Naar der skrives »Bidrag til Censurens
Historie« ved Aaret
1 7 7 6 ,
maa man let tro, at det ei Ø\iig-
heden, i dette Tilfælde Politimesteren i Kjøbenhavn, som har
foretaget Censuren. Men en saadan Censur er dei slet ikke
Tale om. Det er nok rigtigt, hvad Nyerup siger, at Guldberg
— der den Gang var Gehejmekabinetssekretær, ikke Ministei
udførte denne saakaldte Censur, idet Suhm »lod ham læse
Korrekturarkene.« Men det maa vel erindres, at det ikke er
som Øvrighed, men som Ven**, at Guldberg har fremsat de
Bemærkninger til Udtoget, som han sendte Suhm. Vilde Suhm
* Rothe nævner ikke Gram, hvis Navn Suhm natui ligvis bai antoit.
** I et Brev, som Guldberg i Aaret 17*9 skrev til Suhm, siger han:
»vi to ere af V ennerne 1763 hartad eene tilbage.« Dette Aarstal kan ikke
være rigtigt, thi 1763 var Suhm endnu i T rondhjem . Snarere kunde der
være nævnet 1765, thi da kom Suhm og Schøning tilbage fra Norge, og Ven
skabet im ellem Suhm og Guldberg kan da være stiftet i Sehønmgs Hus i
Sorø, hvor Guldberg var Professor ved Akademiet.