210 / 610
Lærebog i Danmarks, Norges og Holstens Historie.
1 9 3
kjærlighed og Kjærlighed til Landets Konge. Det er Ord, som
Ungdommen nu sjelden, eller maaske aldrig, faar at læse i en
Lærebog i Fædrelandets Historie, men da de de første Gange
kom til at staa paa Tryk, bleve de læste af Tusinder; og det
kan ikke være muligt andet, end at Suhms Ord ere trængte
ind i mangt et ungt Hjærte.
Denne sidste Udgave blev anmeldt i »Dansk Literatur-
tidende,« hvor det fremhæves23, at Suhms Bog mere og mere
nærmer sig til Fuldkommenhed. Til Sammenligning med den
nys fremsatte Bemærkning fortjener følgende Sted at anføres:
»Naar Werlauff fælder en Dom, skeer det ligesom hos Suhm
selv, især efterat O. H. Guldberg havde gjennemgaaet hans
Lærebog — med stor Varsomhed og Beskedenhed. Det er
visselig ogsaa i Almindelighed baade det sømmeligste, og i en
Lærebog det ønskeligste. Thi unge Mennesker ere kun altfor
tilbøjelige til raske og uoverlagte Domme. Naar de see Mænd
som Suhm, Kierulf og Werlaull at ytre sig med Forsigtighed
om historiske Karakterer og store Begivenheder, lære de selv
at være beskedne.« Anmelderen har gaaet Bogen igjennem
med Omhu, og han viser ved Exempler, hvor meget de Kiei-
ulfske Udgaver ere bievne forbedrede; men han paaviser ogsaa
Fejl og paataler den ofte unøjagtige Korrektur. Det beklages,
at de synchronistiske Tabeller ere udeladte; det roses, at Slut
ningsordene i Suhms Bog atter ere bievne erindrede, om de
end have faaet en anden Plads end tidligere. Der erindres
om, at Historien, især Fædrelandets, skal danne Ungdommen
til Patrioter, — og dertil er en god Lærebog i Fædrelandets
Historie af Betydning.
Suhms »Udtog« blev den lørste Lærebog i Fædrelands
historien, som er skreven i det danske Sprog for den latinske
Skole i »Danmark, Norge og Holsten,« og at der var Livskraft
i denne Bog, bevises ved, at den holdt sig som Skolebog og
som Grundlag ved Universitets-Forelæsninger i meget over et
halvt Aarhundrede. Og et Vidnesbyrd om dens Brugbarhed
er den Kjendsgjerning, at en af Suhms fremragende Elterlølgeie
blandt Historikerne,
Gaspar Paludan-Muller,
endnu i Aaiet 1832
ved Afgangs-Examen i Odense Kathedralskole examineiede de
Unge, som skulde sendes til Universitetet, efter Suhms »Ud
tog,« hvilken Bog han lagde til Grund for sin Undeivisning i
Fædrelandets Historie24. Og dog var
C. F. Allens
»Lærebog
13
Bruun, P. F. Suhm.