211 / 610
1 9 4
Peter Frederik Suhm.
i Danmarks Historie« allerede udkommen 1843. Paludan-
Mulier skrev en Anmeldelse af Allens baade Haandbog og
Lærebog i Danmarks Historie, og han sagde da, med Hensyn
til Lærebogen, at Allen forbigaar Norge, og at »Suhms Udtog
synes trods sine Mangler endnu at fortjene Fortrin for Hr.
Allens som den hensigtsmæssigste Skolebog;« han gjør opmærk
som paa den mørke Farve i Allens Bog, der gjør det tvivlsomt,
hvorledes Ungdommen skal voxe i Kjærlighed og Agtelse for
Fædrelandet, »thi det Forkerte og Bedrøvelige har for stor
Overvægt.« Paludan-Muller var Konservativ, men han var
Pædagog, Suhm var Frisindet, men han var ikke Pædagog,
og saa blev Resultatet det, at den Konservative brugte den
Frisindedes Bog, fordi den var upartisk og ikke var et Udtryk
af stærke Stemninger.
Meget havde 1832 forandret sig siden 1776 baade med
Hensyn til Omfanget af de Lande, som stod under den danske
Konges Scepter, og med Hensyn til Landenes indre Forhold.
Men Fortællingerne om Norge ere ikke fjærnede i Werlauffs
Udgave af Suhms Udtog, og de findes ikke i nogen anden
Lærebog i Fædrelandets Historie, udkommen i Danmark efter
1814. En Ting maa dog være forekommet besynderligt for
Werlauff, der 1815— 17 havde skrevet om det danske Sprog i
Slesvig, og det er Bogens ritel: »Danmarks, Norges og Hol-
stens Historie.« Tbi »Holsten« indbefattede ogsaa »Slesvig.«
Aaret efter, at Suhms Udtog var udkommet, udkom første Gang
Ove Mallings populære Bog: »Store og gode Handlinger af
Danske, Norske og Holstenere.« Det vidste Alle, at Holstenere
vare Tydske, men Følgen af, at Slesvig skjultes under Navnet
Holsten, blev den, at saa mange kom til at tro, at alle Sles
vigere ogsaa vare Tydske. Dog maa det siges, at allerede i Kier-
ulfs Udgaver af Suhms Lærebog havde Slesvig og Holsten hver
faaet sin Overskrift over de Afsnit, hvor disse Landes Historie
blev fortalt, indtil Abels Slægt uddøde. — Men underligt er
det, at dette Navn, »Holstenere,« kunde faa en saadan Udbre
delse. Thi Suhm vidste god Besked med Forholdene. Han
skrev 1787, i sin »Historie af Danmark,« i Anledning af For
tællingen om Markgrevskabet nord for Lideren: »Saa meget
er vist, at Lideren har stedse siden været Grændsen mellem
Danmark og Tydskland,« og et andet Sted i det samme Værk