26 / 610
Niels Christian Graae.
11
sidste beh aged e m ig frem for alle, isæ r h an s Oder, som kom
m ig h elt lette for.«
D erefter begyn d te h an paa det græ ske
Sprog, til h v ilk e t b le v bru gt G oliu s’s G ram m a tik *; der b lev
læ st P lu ta rch s A fh a n d lin g om B ørnenes O p d rag else, K ebes’s
T a vle , E p ik tets E n ch irid io n , X en op hon s M em orabilia og K yro-
pæ di, de to første B øger a f H om ers Iliade » og tilsidst det nye
T estam en te, h v ilk e n h ellige B og m an altid b urde læse tilsidst,
da dens Sp rog er m indre end godt.«
E n d vid ere fik Su hm a f
G raae U n d ervisn in g i G eom etri og A lgeb ra , thi A rithm etik
h avd e h a n allerede læ rt i K jøb en h avn .
I F ilo so fi lod G raae
sin D iscip el læ se »Buddeum , jeg k an tæ n ke ior det sk ik k e lig
gode L a tin , h a n h ar, og W o lffs tyd sk e S krifter- "'.« »I at kate-
ch isere var G raae u fo rlig n elig ; h an lod m ig læse sine egne
D iktata, m en ald rig noget try k t Systema.«
Su hm om taler, at
G raaes H aan d v a r m eget god, saa at hans Ø je h avd e noget
godt at rette sig efter, og at, uagtet han fo rh en »havde i K jø
b en h a vn læ rt at sk rive efter en yp p erlig H aand, saa blev m in
dog ej bedre end at jeg k an krad se nogle h ragetæ ei m ed den.
M in Sk rivem ester hed P eer A beisen, en m eget god og from
M and; th i jeg h avd e den sjeldne L y k k e , at alle m ine Læ rere
vare saa.«
M ed M eddelelserne om disse Læ rere og hvad de un d er
viste i er F o rtæ llin gen om S u hm s U n d ervisn in g ik k e fuldendt,
thi der h ø rer et ret b etyd eligt K om plem en t til.
Su hm s Læ se
lyst v a r v a k t allerede i hans tidligste Aar.
V ed at om tale
Læ reren B . . ., som ingen T in g bestilte m ed ham , fortæ ller
Su hm , at h an selv p aa sin »egen H aand læste m eget i B ibelen
og for R esten lutter R om aner, K om oed ier og H istorier paa
D an sk og T y d s k , h v ilk e t sidste Sprog jeg ik k e k an erindre,
h vo rd an jeg h a r læ rt; th i i m in F ad ers Hus taltes næ sten
intet andet end D an sk.
A t jeg derfor h ar Æ rb ød igh ed for
B iblen , det m aa jeg ta k k e S ch iøn n eb øl fo r; at jeg er D an sk
og d an sk sindet, m in F a d e r; thi vel ere v i alle d an sk fødte,
m en hos m ange, helst fornemm e, høres dog næ sten a ld iig et
dan sk O rd, m en alene T y d s k og F ra n sk ; de læse og kjende
*
Theophilus Golius’s Grammatica græca
udkom første Gang 1644 i
Amsterdam. Golius var Professor i Strassborg.
**
Joh. Franz Buddeus,
f. 1667, d. 1729, skrev forskjellige Lærebøger
i de Videnskaber, Theologi og Filosofi, i hvilke han var Professor i Jena.
W olff
er den bekjendte
Christian Wolff,
f. 1679, d. 1754, Professor . Halle.