PeterFrederikSuhm

Peter Frederik Suhm.

derfor ej d an ske Skrifter, og ere frem m ed e i deres eget F æ d re

land.«

Om sin L æ sn in g p aa N æ sb jd iolm , m eden s h a n v a r

u n d er G raaes V ejled n in g , fo rtæ ller S u hm : »Paa L a n d e t b le v

p aa U n d ervisn in g en ej h eller a n ven d t flere T im e r end som i

B yen , n em lig fire.

D en ø vrige T id h a vd e v i d erfor til at

spadsere om S om m e ren , og je g til at læ se fo r m ig selv, i

h v ilk e n T id je g gjen n em læ ste alle ø vrig e latin sk e S k rib e n te r

a f Guld- og S ø lvald eren , og raad fø rte m ig m ed G raae om de

v an sk e lig e Steder i dem , je g ik k e forstod.

D esu d en g jen n em

læ ste je g det B ib lio th ek , som v a r d eru d e og tilh ø rte P less, og

bestod a f om trent fem ten h u n d red e B øger (m est fran ske, dog

ogsaa nogle faa ty d sk e og latinske), n em lig: T rag o ed ier, K om oe-

dier, H istorier, R ejseb esk rivelser, R om an er og O versæ ttelser a f

gam le A u to res, sam t nogle i den læ rde H istorie.

M ange a f

dem læ ste je g for m in F a d e r om A ften en . A lt dette b le v læ st

b la n d t h in an d en , u den n ogen O rden, en M etliode, je g ik k e v il

an b efale andre, m ed m in d re de h a ve en god H u k om m else og læ se

ret m eget, th i at læ se lid et u o rd en tligen v o ld e r stor Skade. M en

denne L æ se ly st h avd e je g vist ik k e beh o ld t, h v is G raae h a vd e

væ ret som de a lm in d elige Læ rere.

Men h a n u n d erh o ld t sig

m ed m ig om T in g en e og S k jø n h e d e rn e : vi rejste m ed A le x a n

der, C h artet i H aa n d en ; v i k ly n k e d e m ed O v id iu s og skjen d te

p aa A u g u stu s, v i satte en god P o et over en K ejser; og v i saa

B on d en pløje, m ed V irg iliu s i H aanden, m en i H enseen de til

C icero og Cæ sar vare v i a f u lige M ening, G raae op h øjed e den

sidste, je g den første og F rih ed en . P oetern e o p flam m ed e isæ r

m in In d b ild n in gsk raft, Stu d erin ger, lan d lige F o rn ø je lse r, F r i

h ed [vare] m in e eneste F o rm a a l og virk e d e m ed en u im od -

sfaaelig K raft paa m in hele T æ n k e- og H an d lem aad e.

G am le tildroge sig al m in K jæ rlig h ed og endn u, dersom F æ d re

lan dets H istorie ej h a vd e gjo rt H in d rin g, v ild e de v is t op fyld e

al m in Tid.« A f Su hm s S k ild rin g m aa en d n u an føres fø lgen d e

Steder: »Alle de Skrifter,

Holberg

til den T id h a vd e udgivet,

bleve igjen n em læ ste a f m ig. H an s beh agelige Stil h e n ry k k ed e

m ig, og m ig syntes allerede, at Intet v a r større end at b live

saad an S k rib en t som han.« » T id lig L æ sn in g a f H olbergs K irk e

h istorie h avd e gjort m ig til en svo ren F je n d e a f al O vertro og

al T v a n g og V o ld i R eligion en , og disse T a n k e r fo rm in d sk ed es

ik k e ved at læ se p aa N æ sb yh o lm A b la n co u rts L u c ia n og siden