PeterFrederikSuhm

Peter Frederik Suhm.

H vad der h id til er fo rtalt om den U n d ervisn in g , som

S u hm nød i sin U ngd om , støtter sig p aa h an s egne M ed

delelser.

Men, da h a n sk u ld e sendes til U n iversitetet, u d fæ r

digede h an s L æ re r G raae et T e stim o n ium for h am , dateret

»N æ sb yh o lm den 25. J a n u a r 1746,« h v ilk e t er stilet til A dm i

ral Su hm , og det k a n væ re in teressan t at høre, h vo rled es

L æ reren u d taler sig om E le v e n ; nogle U d d rag a f dette T e sti

m o n ium fo rtjen e d erfor en P la d s h e r 6. G raae h a r delt F agen e,

i h v ilk e der er u n d ervist, i tre G rupper.

F ø rst tales der om

T h eo lo gien , i h v ilk e n den U nge »har erlan get en m eget g ru n

dig K u n d sk a b om alle g u d d om m elige S an d h ed er til S a lig h ed i

deres rene O rd en , efter den A u g sb o rg isk e K onfession.«

D er

næ st tales, 2., om F ilo so fien , som deles i tre G ru pper, n em lig

a. M ath em atik, i h v ilk e n V id e n sk a b S u hm v a r tem m elig k y n

dig, h v ilk e t v ist v il sige saa m eget, at h an s m ath em atisk e

K u n d sk a b e r vare svage; b. »H istorien, h v ilk e n saa vel i A l

m in d eligh ed over den hele V erd en , som i Sæ rd elesh ed over

ethvert R ige, den gam le m ed den n y e ; G eografien p aa sam m e

M aade, C h ro n o lo g ie n , G en ea lo gien , H era ld ik en h a n saaled es

h a r læ rt, at h an , efter m in e u fo rg rib elige T a n k e r, p aa det

næ rm este k an fign es m ed de b rave M æ n d , som ere satte til

at læ re andre disse saa h erlig e og n yttige V id en sk a b er;« c. F ilo

sofien ; heri h a r h a n gjort sig b e k jen d t m ed nogle a f de

bedste, saa vel gam le som n ye S k rib en ter, »dog efter den h ø j

læ rde og n u sal. B u d d ei M aade, h v is F ilo so fi h an forn emm e-

ligen h a r studeret, søgt at væ re en E clecticu s, ik k e u d en A ar-

sag; thi som ingen F ilo so fi en d n u h a r væ ret ga n sk e fu ld k o m

m en, saa h a r og ingen væ ret eller er saa slet, at den i alle

P u n k te r og M eninger k a n forkastes.«

3. »H vad F ilo lo g ie n

an b elan ger, d a er han s D ygtigh ed i det ty d sk e og fran ske

Sp rog D eres V elb a a ren h ed bed st b ekjen d t, m en m ig saa m eget,

at h a n m ed den forn ødne Z irligh ed og N ø jagtigh ed k a n ver-

tere a f begge.

I det G ræ ske h a r h a n , næ st G ram m aticalia,

fattet noget a f P lu ta rc h i B og de ed u cation e p u e ro ru m ; m en i

L a tin h a r h an o p n aaet en stor F u ld k om m e n h e d , saa at h an

deri baad e k a n tale og sk rive, det sidste m ed N ethed og Sam -

tyd ig h ed , h v ilk e t k an sluttes a f de m an ge A u to res og Poeter,

h an h a r igiennem læ st,« — alle disse latin sk e F o rfattere n æ v

nes derpaa. G raae slutter sit T e stim o n ium m ed disse O rd : »I

B etragtn in g a f alt dette sk jø n n er E n h v e r, m est den, som for-