Previous Page  276 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 276 / 610 Next Page
Page Background

2 5 8

P eter F red erik Suhm .

kom; det vil blive omtalt, hvorledes Undersøgelserne ere for­

delte, og, uden at der dvæles meget ved Resultaterne af dem,

vil der blive givet Bidrag til Skrifternes Karakteristik og til

Kritiken af dem i Almindelighed.

Idet Suhm vil skrive sit Lands Historie, opkaster han for

sig allerførst det Spørgsmaal: hvilket er det Folk, som tidligst

har beboet dette Land og har skabt dets Historie? Men før

dette Spørgsmaal kan besvares, maa et andet rejses, dette

nemlig: hvorfra ere Folkene overhovedet komne, hvor er deres

Hjemstavn, og hvilke ere deres Vandringer, deres Flytninger?

Besvarelsen af disse forskjellige Spørgsmaal, hvortil slutter sig

en kritisk Undersøgelse af Danmarks Historie i Tiden fra Odin

til Gorm den Gamle, sker i en Række Skrifter paa tilsammen

10 Bind, hvor hvert Skrift har sin egen Titel, medens det kun

fra det andet Skrift i Rækken ved et Tal paa Foden af Arkene

er givet tilkjende, at Værkerne udgjøre et Hele; dog er der

ved Navneregisteret i det sidste Bind henvist til de foregaaende

Bind ved disses Tal i Rækken, uden at deres Titler ere an­

førte, — en noget upraktisk Fremgangsmaade.

Det første Skrift har Titlen: »Forsøg til et Udkast af en

Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed, som en

Indledning til de Nordiske Folks i Særdeleshed. Af P. F. Suhm.

Kiøbenhavn, 1769i:. Trykt hos Brødrene Johan Christian og

Georg Christopher Berling. Og findes tilkiøbs i Mummens

Boglade paa Børsen i No. 5.« Bogen er, som alle de følgende,

i 4 °; den bestaar af 6 Blade, 356 Sider, 1 Side Trykfejl.

Bogen begynder med en meget kort Fortale, i hvilken

Suhm fremhæver de Forfattere, som han især har fulgt; han

siger, at en Hoben af hvad han har sagt, »vel ikkun er grun­

det paa Slutninger, Rimeligheder og Formodninger, men om

hvilke jeg dog smigrer mig med, at de ere bragte til mere

Vished end forhen af nogen anden . . . saa at det er gaaet mig

ligesom Dværgen, der, ved at staa paa Kæmpens Skuldre, saae

længere end han.« Derefter følger en Fortegnelse over »de

Bøger og Skribenter og deres Editioner, som i dette Værk an* Samme Aar udkom

G. Schønings

»Afhandling om de Norskes og

andre nordiske Folkes Oprindelse,« Sorøe 1769, og her siger Schøning, S. 15,

Anm . h., at »Suhm har længe havt under Arbejde en A fhandling angaaende

Folkenes Oprindelse, Vandringer, Udspredelse, Landenes Bebyggelse og deri

skete Forandringer.«