PeterFrederikSuhm

2 5 4

P eter F red erik Suhm .

maatte og stikkes i Kobber, som det er skeet i Tydskland udi

Waltliers diplomatiske Lexikon*.«

Som en Slags Dokumenter berøres Anders Sunesøns

Hexa-

emeron, Speculum regale, Petrus Legista,

Klosterhistorier, Absa

lons Testament o. L., og derefter nævnes i chronologisk Følge

alle de nyere Historieskrivere med korte, kritiske Bemærkninger

0111

deres Værd; baade de Forfattere, som have skrevet om

hele Historien, og de, som have skrevet om enkelte Afsnit,

givet topografiske Arbejder, behandlet Kirkehistorien, beskrevet

»Landenes indvortes Indretning,« udgivet Bøger om den lærde

Historie,

0111

Ridder-Ordenerne, have behandlet Personalhisto

rien, især Adelens Historie. »Udi Manuskript ligge endnu

mange adelige Slægt-Registre og Vaaben-Bøger. Naar Etatsraad

Klevenfelds Værk om vor Danske Adel engang kommer for

Lyset, bliver vel denne Mangel næsten ophævet**.« Hans

Grams Afhandlinger nævnes, og der henvises til mindre Ar

bejder, som ere udgivne i lærde Selskabers Skrifter, i Tids

skrifter o. L.

Tilsidst dvæles ved de Pligter, som paahvile enhver Hi

storieskriver, »nemlig Lyst og Frimodighed til at sige Sandhed,

og Omhu for at føre en tydelig, flydende, kort og behagelig

Stil,« og der henvises til Oldtidens og den nyere Tids bedste

Forfattere i Historie. Men en retskaffen Historicus maa være

vel dreven i Kritiken, have Kundskab i Filosofi og Geometri,

have med Flid studeret Politiken og

Jas publicum

»og sær

deles nøje give Agt paa de forrige og disse Tiders Menneskers

Stats Videnskab.« Han maa være vel dreven i

Jus Naturæ

i Moral, og han maa kjende den gamle og den nye Maade at

føre Krig paa saavel til Lands som til Vands. »Men da Kom-

mercen, Financerne, Manufakturerne, Videnskabernes Tilstand,

Lovene, Kunsternes Fremvæxt, Religionens Beskaffenhed og

mere saadant udgjøre den væsentligste, den nyttigste, den be

hageligste Del af Historien, saa maa han fremfor Alt aldeles

ikke være uerfaren i disse Ting. Jeg veed vel, at om man

efter alt dette vilde prøve endog de allerbedste Historieskrivere,

skulde man finde adskilligt hos dem at mangle, saa og at den

Joh. Luclolph Walther,

Arkivsekretæ r i Zelle, d. 1752, udgav

»Lexicon

diplomaticam,

Gøttingen 1745—46, 225 kobberstukne Tavler i Folio.

** Dette Væ rk udkom aldrig.