![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0269.jpg)
»V an sk elig h ed er ved at sk rive den danske H istorie.«
hel tynde Plader af Guld med Billeder:H, hvilke Suhm mener
ere komne til Norden over Rusland fra Grækenland, »Sværd,
Spyd, Øxer, Knive og andet mere, hvilket altsammen burde
af visse Antiqvitæts Elskere, som saa at sige alene befatte sig
med denne Del af Antiqvitæterne, sammensøges, forklares og
beskrives, til hvilket Forehavende
Museum Wormii
fornemme
lig kunde tjene, endskjøndt det ellers mest har med Naturalia
at g'jøre.« Derefter fortsættes:
»Efterat vi saaledes have seet, at der i Dannemark og
Norge ikkun findes faae Monumenter imod mange andre Euro
pæiske Lande at regne, og at de faae endda dagligen forsømmes
og til Side sættes, og fast alle ej endnu med tilbørlig Flid ere
undersøgte, hvilket og ved hvert Skridt standser en Dansk og
Norsk Historieskriver, der grundigen vil gaa til Værks, saa er
det Tid, jeg vender mig til Skrifter, af hvilke i disse Landes
Historier, som i alle andres, den største Hjælp skulde ventes,
og som ofte just foraarsager den største Vanskelighed.« »Skrif
terne ere først de gamle Bøger og Autores, der kunne kaldes
Autores classici
og
Fontes,
og de nye Bøger, der handle om
gamle Sager. Saa nævnes de vigtigste af de gamle græske
og romerske Forfattere samt Middelalderens fremmede f o r
fattere, og med Hensyn til disse henvises der i Almindelighed
til de i andre Lande udkomne Samlinger. »Men her er det
atter beklageligt, at vi ej have nogen Samling af vore
Scrip
teres,
som de fleste andre Europæiske Folk, hvoraf manges
endog ere med Flid kollationerede med adskillige Manuskripter,
og forsynede med herlige Noter. Dette er atter en Vanskelig
hed, som hart ad ved hvert Skridt opholder en varsom og
oprigtig Dansk og Norsk Historieskriver.«
Derpaa bliver de nordiske Landes egen Middelalders Lite-
ratur gjennemgaaet, og der lægges stor Vægt paa den islandske
Literatur: »uden grundigen at forstaa det Islandske Sprog er
det lige saa godt, at man ej tænker paa at skrive vor gamle
Historie, efter hvilken Regel man altsaa let kan dømme de
Mange, som i vore Tider have lagt Haand derpaa.« Men dei
maa gaaes kritisk til Værks, thi der er tiere islandske Skriftel,
som ere antagne for at være gamle, medens de i \ irkeligheden
*
o.
Brakteaterne.