Previous Page  269 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 269 / 610 Next Page
Page Background

»V an sk elig h ed er ved at sk rive den danske H istorie.«

hel tynde Plader af Guld med Billeder:H, hvilke Suhm mener

ere komne til Norden over Rusland fra Grækenland, »Sværd,

Spyd, Øxer, Knive og andet mere, hvilket altsammen burde

af visse Antiqvitæts Elskere, som saa at sige alene befatte sig

med denne Del af Antiqvitæterne, sammensøges, forklares og

beskrives, til hvilket Forehavende

Museum Wormii

fornemme­

lig kunde tjene, endskjøndt det ellers mest har med Naturalia

at g'jøre.« Derefter fortsættes:

»Efterat vi saaledes have seet, at der i Dannemark og

Norge ikkun findes faae Monumenter imod mange andre Euro­

pæiske Lande at regne, og at de faae endda dagligen forsømmes

og til Side sættes, og fast alle ej endnu med tilbørlig Flid ere

undersøgte, hvilket og ved hvert Skridt standser en Dansk og

Norsk Historieskriver, der grundigen vil gaa til Værks, saa er

det Tid, jeg vender mig til Skrifter, af hvilke i disse Landes

Historier, som i alle andres, den største Hjælp skulde ventes,

og som ofte just foraarsager den største Vanskelighed.« »Skrif­

terne ere først de gamle Bøger og Autores, der kunne kaldes

Autores classici

og

Fontes,

og de nye Bøger, der handle om

gamle Sager. Saa nævnes de vigtigste af de gamle græske

og romerske Forfattere samt Middelalderens fremmede f o r ­

fattere, og med Hensyn til disse henvises der i Almindelighed

til de i andre Lande udkomne Samlinger. »Men her er det

atter beklageligt, at vi ej have nogen Samling af vore

Scrip­

teres,

som de fleste andre Europæiske Folk, hvoraf manges

endog ere med Flid kollationerede med adskillige Manuskripter,

og forsynede med herlige Noter. Dette er atter en Vanskelig­

hed, som hart ad ved hvert Skridt opholder en varsom og

oprigtig Dansk og Norsk Historieskriver.«

Derpaa bliver de nordiske Landes egen Middelalders Lite-

ratur gjennemgaaet, og der lægges stor Vægt paa den islandske

Literatur: »uden grundigen at forstaa det Islandske Sprog er

det lige saa godt, at man ej tænker paa at skrive vor gamle

Historie, efter hvilken Regel man altsaa let kan dømme de

Mange, som i vore Tider have lagt Haand derpaa.« Men dei

maa gaaes kritisk til Værks, thi der er tiere islandske Skriftel,

som ere antagne for at være gamle, medens de i \ irkeligheden

*

o.

Brakteaterne.