PeterFrederikSuhm

2 4 6

P eter F red erik S uhm .

Stiernhielm

etc.*« Der følger nu, paa henimod 8 Blade, en

Oversigt over alle de Sprog, som maa komme i Betragtning,

med Angivelse af de bedste grammatikalske og lexikalske Be

handlinger af dem.

Grændsen er dragen meget vid for de Sprog, der komme

i Betragtning, thi alle de paa Suhms Tid kjendte orientalske

ere bragte paa Bane: gamle Skribenter fortælle, at Othin er

kommen fra Tanais eller Don, og derfor maa man være op

mærksom paa de tartariske og skythiske Folkeslag, deres Sprog

og deres Forbindelser. Phønicierne ere vigtige paa Grund af

deres Kolonier. Det græske, latinske, oskiske Sprog, og det

Sprog, som er en Ænigma for alle oprigtige Lærde, det hetru-

riske, kunne ikke oplyse de danske Antikviteter, men maa dog

kjendes for Bogstavernes Skyld.

Derefter gjennemgaas det keltiske, baskiske, armoriske,

kambriske og det irske Sprog, fremdeles de nordiske Sprog og

det Tydske med alle Dialekter, nemlig det Frisiske — fra

hvilket og det sachiske Sprog, Hollandsk, stammer —, det

Frankiske, det Sachsiske og det Angelsachsiske. Efter at have

talt om det slavoniske Sprog med alle dets Dialekter, om

Middelalderens Latin og Græsk, kommer Forfatteren endelig

til de nordiske Sprog, og han begynder med at afvise Leib-

nitz’s Mening, at Finnerne ere Nordens ældste Indvaanere;

han antager herimod, at »Finner og deres Brødre, Lapper,'

Kvæner, Bjanner, Samojeder, Ostjaker, Kareler, Estlænder,

Livlænder, Kurlænder, Semigaller, Samogither, Litthauer og

Preusser« ere Efterkommere af de gamle Massageter, »hvilke

* I Skriftet

>Miscellanea Berolinensia,«

som blev udgivet af det kgl.

Videnskabernes Selskab i Berlin, har

C. G. Leibnitz

udgivet en lille A fh and

ling med T itel:

»Brevis designatio meditationum de originibus geniium, ductis

potissimum ex indicio linguarum,«■

(

Miscell. Berol. I., Berol. 1710,

S. 1—16.)

1 denne A fhandling, i hvilken det Sproglige er behandlet i Lighed med Suhms

Sprogundersøgelser, hvilket v il sige, at det mest er tilsyneladende ydre Lig

heder, som har været det Ledende, har Leibnitz søgt at vise Sammenhænget

mellem Sprogene og disses Udvikling. Leibn itz har fremsat interessante

Bemærkninger, f. Ex. at Finnerne ere beslægtede med Ungarerne. —

Matlui-

rin Veyssiére la Croze

var født i Nantes 1661 og døde som B ibliothekar i

Berlin 1739. —

Georg Stiernhielm,

d. 1672, der især har gjort sig bekjendt

i den svenske Digtekunsts Historie, gav sig ogsaa af med sproglige Studier

og udgav:

Vlphilas »cum præfatione de linguarum origine et Glossario, in

quo Gothica Ulphilæ cum aliis ex hodiernis gothicis conferuntur. Holmice

1671

4°.