260 / 610
2 4 2
P eter F red erik Suhm .
Benjamin Dass
havde modtaget et Brev fra Suhm, som
indeholdt lignende Beklagelser som dem, Suhm havde udtalt
for Langebek, og Dass tog sig for, den næste Gang han skrev
til Suhm, at hjælpe denne over Vanskelighederne. I Brevet,
dateret den 10. December 1757, siger han:
Men nu kommer jeg til en Post, hvori jeg ej med min Hr. Etats-
raad kan være enig. Jeg har saavel af hans gunstige Skrivelse til
mig, som til Hr. Justitsraad Langebek, fornummet Deres store
Dessein i det historiske Studio, førend De vil give noget mere i
Trykken. Men naar de 1800 Vol. først skal igjennemgaas, og ud-
pilles deraf, hvad som paa nogen Maade kan henføres til den
gamle danske Historie, er jeg meget bange, at vi aldrig faae noget
mere at se fra Hr. Etatsraadens Haand i den Materie; hvorfor jeg
ej andet kan end paa Publici Vegne solennissime protestere imod
saadant Anlæg. Jeg slutter, at iblandt de 1800 Vol. ere regnede
de fleste Rigers
Historice specialissimæ.
Men hvor meget skal man
deri finde til Oplysning i den gamle Historie? Maaske ikke 100
Loca af saa mange Volumina, og samme tildels af ringe Betydning.
Jeg tilstaar, at naar man endelig vilde igjennemgaa den hele danske
Historie fra først til sidst, en saadan vidtløftig Læsning kunde i
visse Maader anses nødvendig; men til saadant Arbejde udkræves
jo mere end een Mands Alder? Jeg skulde derfor, med min Herres
Tilladelse, mene, at det var bedst at fortfare som nu er begyndt,
med at udgive efterhaanden stykkevis visse Kongers Historier, som
min Herre har samlet mest Oplysning til, og ej at bie, indtil Alting
kan blive saa nøjagtig komplet, som maaske dog aldrig bliver
muligt i saa gamle og mørke Historier. Man maa ogsaa lade
Efterkommerne faae noget at arbejde i, og ikke stræbe efter at
bygge Rom paa engang. Min Herre erindrer selv, at Han i de
Pjecer, som nu ere trykte, paa flere end et Sted har lovet Publico
flere Afhandlinger i den gamle danske Historie; men naar skal de
komme for Lyset, hvis De først vil have et saa vidtløftigt Anlæg
fuldført? Jeg er ganske forsikret paa, at alle skjønsomme Læsere
ville af de nu trykte Afhandlinger dømme min Hr. Etatsraad at
være i fuldkommen Stand til at give os flere saadanne Stykker;
og hvorfor skal der da tages saa lang Opsættelse for at opnaa den
yderste Fuldkommenhed, som dog ikke bliver mulig? Jeg skriver
dette til en Patron og Ven, som jeg er forvisset om, ej ilde optager
mit velmente Raad, om Han end skulde finde samme ej at være
antageligt. Jeg laster aldeles ikke, at man endog i historiske Ting
beflitter sig paa al mulig Exactitude; men jeg tror og, at man kan