263 / 610
»V a n sk elig h ed er v ed at sk rive den dan sk e H istorie.«
2 4 5
behandlet delvis, saaledes den Portugisiske, Spanske, Franske,
Italienske, Engelske, Hollandske, og Arbejdet er derfor blevet
lettet for dem, der vilde skrive Landenes almindelige Historie.
Her staa de nordiske og østlige Lande meget tilbage, blandt
Andet ogsaa af den Grund, at hine Lande have langt flere
paalidelige Efterretninger end disse sidste, og at der i hine
Lande er arbejdet godt i Genealogien, Chronologien, Geogra
fien, »hos os derimod er i visse af disse Dele lidet, i nogle
intet, og i andre igjen urigtig« arbejdet. »Om Dannemark og
Norge tør jeg driste mig til at sige, at der endnu ej findes
nogen god, almindelig Historie, og ligeledes ikkun faae gode
historiske Efterretninger og Afhandlinger. Endskjøndt nu dette
vel kan synes noget haardt og dristig talt, saa mener jeg dog,
at Enhver skal finde sig herom overbevist, naar han haver
igjennemlæst nærværende Afhandling.«
»Der er fornemmelig tre Kilder, hvoraf et Lands Historie
kan tages, 1. Sprogene, 2. Monumenter, og 3. Bøger og Skrif
ter.« Sprogene nævnes først, fordi det er gjennem Sproget, at
man skal oplyse et Folks Herkomst, og det er ikke med det
nuværende Sprog, men med det, som i ældre Tider har været
brugt, at man skal arbejde. »Dette er en meget stor Vanske
lighed i vor Historie; thi for det Første haver Ingen indtil
denne Dag endnu undersøgt vort Folks Herkomst, og dets
Slægtskab med andre angrændsende Folk af de gamle Sprog,
hvilket bliver derfor det første Arbejde, som den maa foretage,
der tænker fra Roden af grundigen at optage vor Historie, og
at vide, hvorfra vort Folk er kommet, hvor det før haver
boet, og fra hvilke gamle Folk det stammer.« Hertil kræves
et umaadeligt Arbejde, der overstiger en enkelt Mands Kræfter,
hvis han vil gaa til Bunds i disse Studier; men han maa
have »Dictionairer og Grammairer af ethvert til dette Fore
havende nødvendigt Sprog, paa det han derved kan blive i
Stand til at sammenligne Sprogene,mærke deres Forskjæl og
Overensstemmelse, og saa at sige forfærdige Sprogenes Genea
logi. Dette er ej noget nyt Forslag, men allerede længe siden
gjort af den udødelige
Leibnitz,
og tildels tænkt at sættes i
Værk af den lærde
la Croze
i Berlin, og nogenlunde, skjøndt
ej efter min Smag, begyndt at udføres af den lærde Svenske