![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0262.jpg)
2 4 4
P eter F red erik S uhm .
»Det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers
Elskere,« hvor det blev oplæst i flere Møder, af hvilke det
første blev afholdt den 10. Januar 1763. Den blev trykt i
den niende Del af Selskabets Skrifter, som udkom 1765, og
gaar her fra S. 1 til S. 50.
Suhm skrev denne Afhandling i Trondhjem og sendte den
til Selskabet gjennem
Benjamin Dass,
der i et Brev, dateret
den 19. Februar 1763, fortæller ham lidt om den Modtagelse,
Arbejdet fik57. Han skriver: »Min Herres Afhandling om
Vanskelighederne i den gamle danske og norske Historie har
jeg ladet ved Mr. Johan Hanunond renskrive, og deri gjort
nogle faa Forandringer, fornemmelig i Henseende til Kritiken
over vore danske Skribenter (den over Mallets Historie blev
staaende), saa jeg haaber, at Ingen nu med Aarsag skal kunne
støde sig. Der er i Selskabet blevet læst en Del deraf før
Gehejmeraad Holsteins Død, og vil nu uden Tvivl fortfares
dermed hos Gehejmeraad Thott, hvor Samlingerne skal be
gynde denne Uge. En Del have anseet Afhandlingen som det
bedste og lærdeste historiske Skrift, man i lang Tid har havt
at læse i Selskabet. Andre synes, at man har drevet Sagen
for vidt, og at paa den Maade ingen kan understaa sig til at
skrive i den gamle Historie. Men det er nok vore historiske
Fuskere, som derved burde afskrækkes, og saadant var ønske
ligt.«
Som et Prolegomenon til de omfattende historiske Arbejder,
der fulgte efter, har denne Afhandling ikke liden Interesse,
idet Suhm her giver sit videnskabelige Standpunkt tilkjende
paa flere Punkter, og derfor skal der gives en Udsigt over
dens Indhold samt af og til nogle mindre Stykker meddeles
ordret.
At skrive Historien, siger Suhm, kan Enhver gjøre, som
blot har Tid til at udarbejde den, naar »jeg ikkun saa løselig
hen fortæller Bedrifterne, uden at skjøtte om, enten jeg nøje
følger Sandheden eller udpynter den med opdigtede Omstæn
digheder.« »Men naar alle Ting skal overvejes, undersøges,
ingen Linie, intet Ord skrives uden største Varsomhed og Be
tænkning, ingen Sandhed forties, ingen Omstændighed tilsættes
eller forandres, saa er det en anden Sag, saa udfordrer et hi
storisk Værk, fornemmelig Historien af et helt Folk, et ganske
Menneskes Alder.« Nogle Landes Historie er bleven udmærket