PeterFrederikSuhm

F orb ered en d e S tu dier til D anm arks H istorie.

2 3 9

Norden,« 1771. »Historie om de fra Norden udvandrede Folk,«

2. Bd., 1772 — 1773. »Kritisk Historie af Danmark,« 1.— 4. Bd.,

1 7 7 4

— 81, Genealogiske Tabeller hertil, 1779. »Historie af Dan

mark,« 1— 1 4 , 17 82— 1798(— 1828). Forslcjellige ethnografisk-hi

storiske Afhandlinger, 1 7 6 6— 1793. — Suhm bliver udnævnt til

kongelig Historiograf, 1787. Nyerups Lykønskningsskrift til Suhm

i denne Anledning.

Idet de »Suhmske Samlinger« ere bievne omtalte, er Suhms

Biografi naaet hen til faae Aar før hans Død. Samlingerne

komme til at danne Overgangen til at skildre Suhms egne

Arbejder i den danske Historie; men, for at kunne give en

Skildring af dem i deres Sammenhæng, bliver det nødvendigt

at gaa mange Aar tilbage, saa langt tilbage som til Aaret 1752.

Af et Brev, som

Luxdorph

i September 1752 skrev til Suhm

i Trondhjem56, faar man at vide, at Suhm dengang var ivrig

beskæftiget med at læse Middelalderens historiske Forfattere,

og at Luxdorph var noget misundelig over ikke at have Schø-

ning i sin Nærhed til at hjælpe ham frem igjennem »Niala-

saga, Landnamasaga, Sturlungasaga etc.« I sit Svar siger

Suhm, at han ikke kan undvære Schøning, som lærer ham

Islandsk; han fortæller, at han »næsten et halvt Aar har vandret

om i de tørre Lande af de tydske, midiere Skribenter, men at

han nu, for at forfriske sig, har taget fat paa at gjennemlæse

Dio Cassius’s romerske Historie. Af Breve, som

Langebek

skrev til Suhm i Oktober og December 1752, erfares, at alle

tre: Langebek, Schøning, Suhm, vare travlt optagne af at

gjennemlæse og at excerpere Middelalderens Forfattere, for fra

dem at hente Bidrag til Oplysning om og Behandling al »vor

nordiske Historie,« og i et Brev, skrevet i Februar 1753, ud

taler Langebek sin Forundring over Suhms »overmaade stoie

Flittighed og forfærdelige Læsning.«

Det første Resultat af disse Suhms Studier, som kom til

at foreligge for Verden, var Skildringen af de tre Konger: Knud

den Store, Svend Estridsen og Erik Ejegod, som udgjør en

Del af det sammen med Schøning i Aaret 1757 udgivne Skrift

»Forbedringer i den gamle danske og norske Historie.«

Endnu før denne Bog udkom, skrev Suhm den 15. Ok

tober 1757 et længere Brev til Langebek, som indeholder noget