Previous Page  253 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 253 / 610 Next Page
Page Background

I November 1800 blev nemlig første Afdeling af Sulims Mønt­

samling solgt ved Auktion* og der blev, da Mønterne vare

solgte, holdt Auktion over Restoplagene af de islandske Bøger,

nemlig:

Landnåmabok, 1774----- 5Expl. Skrivpapir,

Orkneyinga Saga, 1780 . . 53 —

6

Expl. Trykpapir.

Rymbegla, 1780.............. 53 —

6

Hervarar Saga, 1785 . . . . 96 —

Viga Glums Saga, 1786 .. 121 —

29 —

Eyrbyggja Saga, 1787 . . . 114 —

5

Endnu skal nævnes, at Suhm ogsaa lod

Jonæus

paa

Latin oversætte »

Sturlunga Saga,«

dog vel til Brug for en

fremtidig Udgave af denne vigtige Saga. En Udgave at »Stur­

lunga Saga« kom dog først 1817—20, udgiven af det islandske

Literaturselskab, men uden Oversættelse.

Et Værk, hvis Indhold gaar i en Retning, der er noget

forskjellig fra den, de islandske Skrifter tilhører, udkom 1787

med Titel: »

Symbolæ ad Literaturam Teutonicam antiqviorem

ex codicibus manu exaratis

,

qvi Havnice asservantur, editæ.«

Dei-

efter følger:

»Sumtibus Petri Friderici Suhm.«

4°. XXXX og 479

Sider. De Stykker paa Oldtydsk eller paa Angelsaxisk, som

ere udgivne i denne Bog, ere hentede fra forskjellige Samlingei,

især fra Universitets-Bibliotheket og det store kongelige Biblio-

thek, hvortil de ere komne fra Rostgaards Bibliothek gjennem

det Danneskjoldske; Rostgaard havde bragt dem i Afskrift

hjem med sig fra England næsten for et Aarhundrede siden.

Bogen skulde være udgivet helt af

Bertel Christian Sandvig,

men han døde den 12. Marts 1786, og Udgivelsen blev saa

tilendebragt af Magister

Rasmus Ngerup,

Amanuensis ved det

store kongelige Bibliothek, der har underskrevet Fortalen. I

denne er der givet Oplysning om de udgivne Stykkers Karaktel

og hvorfra de stamme. Men der er ogsaa meddelt en Biogiafi

af Sandvig, og det er utvivlsomt Suhm, der har foranlediget,

at den er kommen frem her, thi Sandvig havde længe staaet

i Forhold til ham, og Suhm kunde næppe have ladet denne

Lejlighed gaa forbi, uden at vise sin Erkjendtlighed mod ham,

ved at lade hans Liv blive fortalt.

»Sym bolæ

ad

Literaturam Teutonicam antiqviorem .«

2 3 5