![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0253.jpg)
I November 1800 blev nemlig første Afdeling af Sulims Mønt
samling solgt ved Auktion* og der blev, da Mønterne vare
solgte, holdt Auktion over Restoplagene af de islandske Bøger,
nemlig:
Landnåmabok, 1774----- 5Expl. Skrivpapir,
Orkneyinga Saga, 1780 . . 53 —
—
6
Expl. Trykpapir.
Rymbegla, 1780.............. 53 —
—
6
Hervarar Saga, 1785 . . . . 96 —
—
Viga Glums Saga, 1786 .. 121 —
—
29 —
Eyrbyggja Saga, 1787 . . . 114 —
—
5
Endnu skal nævnes, at Suhm ogsaa lod
Jonæus
paa
Latin oversætte »
Sturlunga Saga,«
dog vel til Brug for en
fremtidig Udgave af denne vigtige Saga. En Udgave at »Stur
lunga Saga« kom dog først 1817—20, udgiven af det islandske
Literaturselskab, men uden Oversættelse.
Et Værk, hvis Indhold gaar i en Retning, der er noget
forskjellig fra den, de islandske Skrifter tilhører, udkom 1787
med Titel: »
Symbolæ ad Literaturam Teutonicam antiqviorem
ex codicibus manu exaratis
,
qvi Havnice asservantur, editæ.«
Dei-
efter følger:
»Sumtibus Petri Friderici Suhm.«
4°. XXXX og 479
Sider. De Stykker paa Oldtydsk eller paa Angelsaxisk, som
ere udgivne i denne Bog, ere hentede fra forskjellige Samlingei,
især fra Universitets-Bibliotheket og det store kongelige Biblio-
thek, hvortil de ere komne fra Rostgaards Bibliothek gjennem
det Danneskjoldske; Rostgaard havde bragt dem i Afskrift
hjem med sig fra England næsten for et Aarhundrede siden.
Bogen skulde være udgivet helt af
Bertel Christian Sandvig,
men han døde den 12. Marts 1786, og Udgivelsen blev saa
tilendebragt af Magister
Rasmus Ngerup,
Amanuensis ved det
store kongelige Bibliothek, der har underskrevet Fortalen. I
denne er der givet Oplysning om de udgivne Stykkers Karaktel
og hvorfra de stamme. Men der er ogsaa meddelt en Biogiafi
af Sandvig, og det er utvivlsomt Suhm, der har foranlediget,
at den er kommen frem her, thi Sandvig havde længe staaet
i Forhold til ham, og Suhm kunde næppe have ladet denne
Lejlighed gaa forbi, uden at vise sin Erkjendtlighed mod ham,
ved at lade hans Liv blive fortalt.
»Sym bolæ
ad
Literaturam Teutonicam antiqviorem .«
2 3 5