![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0249.jpg)
V irksom for Udgivelse af den islandske Literatur.
2 3 1
illustrissimi P. Fr. de Suhm
,« hvilket udkom samme Aar 1780,
og blev udgivet af
Stephan Bjarnarsen (Stephanus Bjdrnonis),
der var Beregner ved Videnskabernes Selskabs Opmaalinger
og Arna-Magnæansk Stipendiar; han havde ogsaa besørget den
latinske Oversættelse. Denne Bog bestaar af 12 Blade, 574
Sider, forskjellige computistiske Tillæg med 28, 33, 25, 58 Sider
og 16 Blade; desuden findes der er et Kobberstik.
Den samme Udgiver,
Stephan Bjarnarsen,
besørgede 1785
»Heruarar saga ok Heidrekskongs.«
Paa Titelbladet, med det
Arna-Magnæanske Legats Titelvignet, er trykt »
Sumptibus P. F.
de Suhm.«
Bogen bestaar af VIII og 276 Sider.
Det følgende Aar, 1786, kom »
Viga Glums Saga,«
XXX og
242 Sider og 1 Kobberstik. Udgiveren,
Gudmund Petersen,
foi-
tæller i Fortalen, at, medens han var paa Island, fik han at
Suhm Opfordring om at oversætte denne Saga paa Latin og
gjøre den færdig til at trykkes, og at Suhm honorerede ham
rigeligt. Han kalder Suhm sin
»Benefactor et Patronus.«
Der gik et Aar hen, saa udkom 1787 »
Eyrbyggja-Saga
,«■
med XII og 355 Sider. Titelbladet har det Arna-Magnæanske
Legats Titelvignet og Notitsen
»Sumtibus Petri Friderici Suhm.«
Udgiveren,
Grimur Jonsen Thorkelin,
var længe om dette Ar
bejde; thi 1776 fik han af Suhm et aarligt Stipendium af loO
Rdlr., som han oppebar i to Aar, og i denne Tid oversatte
han Sagaen paa Latin; men han fik Ordre om at aibejde
under Schønings Tilsyn paa Hakonar-Saga, i Snorres Heims-
kringla, og opgav da det Suhmske Stipendium. »Eyibyggja
Saga« var under Pressen, da tredie Del al Woims Foifattei
Lexikon udkom 1784; Thorkelin rejste 1786 til England, Skot
land og Irland, og der var saaledes forbundet Vanskeligheder
med denne Bogs Udgivelse. Den yngre
J. Olafsen
skiev Foi-
talen og forfattede Sagregistret00.
Ved at foranstalte Udgivelsen af disse Værker kan det
synes, som om Suhm gik i Vejen for den Arna-Magnæanske
Stiftelse, der jo havde det som en af sine Opga\ei, at foian
stalte Udgaver af den oldislandske Literatur efter de Haand-
skrifter, som Stiftelsen ejede. Men det kan dog ikke lune \æiet
Tilfældet. Thi da Kongen efter et Forslag, som
Luxdorph
indgav — han daterede det fra sit Lyststed i Nærum den 21.
Maj 1771 — oprettede Kommissionen for dette Legat, kom
den til at bestaa af Luxdorph, Suhm, Langebek, Jon Erichsen