248 / 610
2 3 0
Peter Frederik Suhm.
Finnssen
(paa Latin
Johannes Finnæus),
der døde 1796 som
Biskop paa Island. Han fortæller i et Exemplar af Bogen,
som han sendte Biskop Ludvig Harboe, at det var denne, som
havde hjulpet ham til »under hans ulykkelige Omstændig
heder« at komme i Forbindelse med Suhm, der gav Finssen
et Stipendium, saalænge Udgivelsen stod paa, foruden at han
betalte alle Udgifterne, som Bogens Trykning foraarsagede;
Suhm læste en Korrektur. Bogen indeholder 10 Blade og 510
Sider, foruden et Faksimile. Glossariet over de i Skriftet fore
kommende meget sjeldne Ord er forfattet af den yngre
Jon
Olafsen.
Nogle Aar efter, 1777, udkom: »
Torfæana sive Thormodi
Torfæi Notæ Posteriores in Seriem Regum Daniæ, Epistolce La-
tince etc. Ex Manuscriptis Legati Magnæani.«
I Fortalen, som
Suhm har underskrevet, fortæller han, at det havde været hans
Plan, at udgive Thormod Torvesens Breve alene, men at Lux-
dorph og Jon Ericlisen havde anbefalet at medtage hans »Notæ«
til hans Værk om de danske Kongerækker; og det var skeet
paa den Maade, at baade de forhen trykte og de utrykte
»Notæ« nu bleve udgivne samlede, men mærkede saaledes, at
det var let at se, hvad der allerede var kjendt og hvad der
var nyt;
Jon Jonsen
og Biskop
Hannes Finssen
havde besørget
Afskrifterne;
Jon Ericlisen
havde tilføjet en Afhandling om
Torfæus, og Portrætet af Torvesen, som ledsager Bogen, var
stukket (af J. M. P. o. Johan Martin Preisler) efter et Portræt,
som Benjamin Dass havde forskaffet fra Hielmstiernes Portræt
samling. Suhm læste selv den sidste Korrektur. Bogen bestaar
af XXXVIII og 184 Sider samt 25 Blade.
Derpaa kom i 1780 »
Orkneyinga Saga,«
paa hvis Titelblad
der læses »
Sumtibus Petri Friderici Suhm.«
Bogen udgjør XIII
og 557 Sider samt 24 Blade. Suhm honorerede Udgiveren,
Jon Jonssen,
men han deltog selv i Udgivelsen ved at gjennem-
læse Manuskriptet og forbedre det. Denne Udgave er »
editio
princeps
« af den mærkelige Saga. Ordregistret til den er ud
arbejdet al
G. J. Thorkelin.
Om den latinske Oversættelse »ved
den Islænder
Jonæus,«
siger Suhm, at han paa nogle Steder
ikke har været heldig49.
Det næste Skrift, som blev udgivet, handler om Islæn
dernes kirkelige Tidsregning. Det har Titlen: »
Rymhegla sive
Rudimentum Computi ecclesiastici veterum Islandorum Sumtibus