265 / 610
»V a n sk elig h ed er ved at sk rive den dansk e H istorie.«
2 4 7
i de midiere Tiders Begyndelse og vare bekjendte under Navn
af Hunner og Avarer.« Forskjellige Meninger nævnes, som
have været fremsatte om det Lappiske Sprog, og der gjøres
opmærksom paa, at de Ligheder, man har villet finde imellem
Lappisk og Norsk, komme af, at Norsk er trængt ind i Lappisk,
men ikke omvendt.
De nordiske Sprog ere endnu saa lidt adskilte, at en Dansk,
en Norsk, en Svensk ganske vel kan med nogen Agtsomhed
forstaa hinanden. De Svenske kalde det fælles Hovedsprog Go-
thisk, men dette er lige saa fejlagtigt, som med Worrn at kalde
det Runisk, »hvilket er ganske urigtigt, saasom Bogstaverne af
de Gamle vel kaldtes Runer, men aldrig Sproget det Runiske,
og der heller aldrig haver været noget Folk til under Navn af
Runer.« Det retteste er at kalde det det Islandske, hvilket
Sprog er af den allerstørste Vigtighed for den nordiske Historie,
»jeg tør vel sige, at intet gammelt Sprog, det Angel-Sachsiske
og det egentlig saakaldte Lærde undtagne, kan herudi lignes
med det Islandske.« Dettes Literatur omtales kort. »Del var
at ønske, at Nogen af
Diplomatibus
og vore gamle Love søgte
at forfærdige et Glossarium over det Sprog, som i det 12te,
13de, 14de og 15de Sæculo haver været gængs i Norden, og
som i adskillige Ord, helst nærmere vore 4 ider, er temmelig
adskilt fra det egentlig saa kaldte Islandske. I Mangel heraf
maa man idelig standse ved at læse vore gamle Love og Di
plomata.« Et saadant tydsk Glossarium haves af
Haltaus;
Luxdorph har vist, hvor utilstrækkeligt Ostersøns danske er*.
Herefter fortsætter Sulim paa følgende Maade:
Den gunstige Læser seer heraf, hvor meget der, for grundig
at vide vor gamle Historie, og fornemmelig vore Nordiske Folks
Herkomst, fattes alene i Henseende til Sprogene. Jeg vil nu ej
tale om de Ting, som ingen menneskelig Flid kan erstatte, som
fuldkomne Skythiske, Sarmatiske og Nordiske Lexica og Grammairer
fra de ældste Tider af; men de Hjælpemidler, som endnu kunde
*
Chr. GI. Haltaus,
f. 1702, d. 1758, Rektor ved Nicolai Skolen i Leipzig,
er Forfatter til:
»Glossarium germanicum medii ævi, ed. Jh. G. Bohme.
1
2.
Lips. 1758a
Fol.
— Suhm
sigter til
Luxdorphs
A fhandling: »Rettelser
og
Forbedringer til Ostersen Weyles Glossarium«
1641
i V I. Bind a f
Vidensk. Selsk. Skrifter.