![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0270.jpg)
2 5 2
P eter F red erik Suhm .
ere meget nye*. Men ikke en tyvende Del af de islandske
Skrifter ere komne for Lyset, det er derfor paa Tide, at man
sørger for at faa dem udgivne, især de mange, som henligge
i
Arnæ Magnæi
Bibliothek, dog dette maatte ske med Skjøn-
somhed, ej alting udgives alene fordi det er gammelt, den
gamle Text med behørig Flid, Nethed og Rigtighed trykkes,
flere Manuskripter efterses, om de findes, og med Flid holdes
mod hinanden, de hedste Læsemaader udvælges, betydelige
Variantes Lectiones
antegnes, gode Latinske Versioner forfær
diges til de udenlandske Lærdes Tjeneste, hvilke maatte være
mere oprigtige end zirlige, men dog tydelige, og Anmærkninger
tilføjes til at forklare rare Ord og Talemaader, oplyse mørke
Steder, lægge Poeternes Kunst for Dagen, og korteligen, hvor
det behøvedes, forklare og rette Skribenterne. Noterne maatte
være paa Latin**. Dansk Version kunde man lade blive borte
for at undgaa unødige Omkostninger. Med faae Ord: disse
Skribenter burde saaledes udgives, at de ej behøvte paa ny at
bekjendtgjøres, og at de kunde blive til fuldkommen Tjeneste
for dem, der vilde skrive Historien. Med dem kunde man
ogsaa gjøre en Begyndelse til en Samling af
Scriptores Rerum
Danicarum,
hvilken vi fast alene af alle oplyste Folk endnu
savne.«
Eddaerne nævnes, hvilke indeholde de ældste og paalide-
ligste Efterretninger om Forfædrenes Gudstjeneste og Tro; men
de trænge til bedre Udgaver. »Kjæmpe-Viserne« forkastes ganske
som historisk Kilde, da de mest ere Efterligninger efter Itali
enske og Tydske. »Enhver skjønsom Læser kan lettelig heraf
formærke, hvor liden Hjælp disse Kjæmpe-Viser kan gjøre i
vor Historie, og hvor ilde det er, at saa brave Mænd som
Wedel og Syv have anvendt saa megen Tid og Møje paa dem.«
Derefter fremdrages Lovene, saavel de større Landslove,
Haandfæstninger, som Stadsretter, By-Privilegier. Men vi savne
* Skriftet
»Fundinn Noregr
« tillagde Suhm saavel som Schøning en høj
Æ lde og de benyttede det i deres Skrifter, idet de tilskrev det stor Betyd
ning som historisk K ildeskrift. Det findes vel i Flatøbogen, der er skreven
mod Slutningen af det fjortende Aarh., men K ritiken har nu herøvet det
den Glorie, der var lagt om det i tidligere Tider.
**
Det er tildels en saadan Udgivelsesmaade, som Suhm bragte i An
vendelse ved de Udgaver af den islandske Literatu r, som han foranstaltede,
og som ere om talte ovenfor.