274 / 610
2 5 6
Peter F red erik S uhm .
han mente, i dem at finde et Led i Runernes Udvikling og
Vandring, og optog ikke den Mening, som Gram, uden at
kjende Sproget, havde udtalt*, at Bogstaverne Intet have med
Runerne at gjøre, men at disse Skrifttegn ere bievne brugte af
Keltibererne, en Opfattelse, som den nyeste Tids Undersøgelser
have vist er den rigtige 59.
Men nok saa vigtigt var det, at Suhm fremhævede, hvor
umaadelig langt tilbage man stod i Danmark med Hensyn til
at behandle det Materiale, paa hvilket Danmarks Historie,
især i Middelalderen, skulde bygges op, og som, behandlet
rigtigt, vilde ligesom skabe en ny Æra i den danske Historie
forskning: Samlingen af Scriptores Rerum Danicarum, Samling
af gode Udgaver af de islandske Skrifter, det diplomatiske
Værk, Behandling af Diplomatiken, Chronologien, Genealogien,
Personalhistorien, Samling af Lovene, en Lovhistorie, Glossarer
o. L. **. Noget af dette er kommet frem i Løbet af det næste
Hundrede Aar, Noget er aldrig udkommet. Suhms Afhandling
har her noget af hvad man nu kalder for »Suggestivt« ved
sig, men det var med fuld Ret, at han, 1763, gjorde opmærk
som paa, at Mangel paa alle saadanne Værker gjorde det til
en af de allerstørste Vanskeligheder at skrive Danmarks Hi
storie i den ældste og i den ældre Tid. Skulde en lignende
Afhandling skrives mod Slutningen af det nittende Aarhun-
drede, vilde den tage sig meget forskjelligt ud fra Suhms, og
den nyeste Tids Kritik vilde have meget at indvende imod
adskilligt af, hvad han har sagt; men betragtet fra det Stand* Se
Grams
A fhandling »Om det i Aaret 1734 ved Møgeltønder fundne
Guldhorn,« udgiven af
E. C. Werlauff]
i »Annaler for nordisk Oldkyndig-
hed,« 1853, S. 177— 80. Suhm har sikkert kjendt denne A fhandling.
** Det maa erindres, at der allerede i Aaret 1746 paa Prent var peget
hen paa saadanne Værker, »som vore Efterkommere kan faae at see paa
Tryk,« men det var skeet i en anden Sammenhæng og i en lille Pjece, som
er bleven lagt tilside, snart efter at den var udkommen. Den Mand, der
fremsatte Tanken herom, var
Jakob Langebek
, som benyttede Lejligheden
til ganske ko rt at berøre den Sag i det Skrift, som han, uden at navngive
sig, forfattede imod E rik Pontoppidan, og som har T itlen : »Selskabets An
mærkninger over et Brev, som nyligen er udgivet imod det Danske Magazin,«
Kbh. 1746, S. 41. — Allerede ved A aret 1742 findes det om talt, at Professor
Bernh. Mollmann
havde en Udgave af de gamle danske og norske Love
under Arbejde.
Cbr. Molbech
, Det kgl. danske Vidensk. Selsk. Historie,
Kbh. 1843, S. 11.