273 / 610
»V an sk elig h ed er ved at skrive den dan sk e H istorie.«
2 5 5
egentlig saa kaldte Historie fornemmeligst haver
Res gestas
til
Øjemærke, og at de andre Parter gemenligst beskrives hver
for sig; men jeg veed og, at Mangel paa Kundskab i nogen
af disse Dele gjør, at den bedste Historie derfor haver sine
Pletter, saasom alle Ting, alle Videnskaber, al Kundskab haver
en nøje Forbindelse med hinanden, og det desuden er bedst
at fordre det meste og det højeste, da den menneskelige Ufuld-
kommenhed dog af sig selv vel hindrer fra at naa det. Var
det muligt, ønskede jeg og gjerne herved at afskrække de
mange maadelige og smaa Gejster, der befatte sig med at
skrive i denne ædle Videnskab, hvorved de kun bringe den
i Foragt hos Ukyndige, som derfor anse Historiens baade
Læsning og Skrivning for et Værk, der alene beror paa Hu
kommelsen, og i andre Maader ej gjøre Forskjæl mellem Ro
maner og Historier.«
Hermed slutter Afhandlingen58. Det er med god Grund,
at Suhm har betegnet denne med Ordet »Tanker;« thi han
har derved antydet, at han ikke vilde give en skarpt afsluttet,
videnskabelig, systematisk Behandling af de Æmner, han taler
om, men vilde fremstille sine Meninger i en mere fri og løs
Udvikling. Æmnerne ere da ogsaa behandlede meget forskjel-
lig i Henseende til Udførlighed; thi det første Afsnit, om Spro
genes Genealogi, er blevet det største, uagtet det i saa mange
Henseender var et af de sværeste at sige noget om. Hermed
følger Uklarhed paa flere Punkter, hvilket f. Ex. kommer til
Syne ved Suhms Omtale af det gothiske Sprog og Gotlierne,
om disse ere udgaaede fra Norden, om de stamme ned fra
Kelterne, som Ihre mente, hvilket Suhm dog antager for at
være urigtigt, Noget han senere vil komme tilbage til. Men
dette Afsnit, som mere er behandlet fra et ethnografisk end
fra et lingvistisk Standpunkt, vidner om de vidtløftige Studier,
som Suhm allerede havde gjort, om hvor udførligt han vist
nok vilde behandle de indledende Partier til Danmarks-Histo-
rien, og Afsnittet har Interesse som et af de første, men endnu
meget svage, Forsøg i den danske Literatur paa at give en
Udsigt over Sprogenes Sammenhæng. Hvor svært det har
været for Suhm, at klare mange Vanskeligheder, faar man en
Forestilling om, naar man læser, hvad han fortæller om Ru
nernes Oprindelse. Han lod sig f. Ex. fange af de Bogstaver,
som ligne Runer og som sees paa visse gamle, spanske Mønter