2 7 4
Peter F red erik S uhm .
Af Fortalen meddeles lier Begyndelsen, thi i den viser
Suhm sig noget som den gode Stilist :
I det forrige Bind har jeg vist vort Folks Oprindelse, som
taber sig i de ældste Tiders Mørke, vist dets ringe og afmægtige
Begyndelse, vist, hvorledes de adskilte Landskaber, Skaane, Øerne,
Jylland ere bievne samlede til eet Rige, for atter mange Gange at
adskilles; vist, hvorledes et raat og uslebent Folk har efterhaanden
begyndt at faa Sæder, og er med Tiden bleven skrækkeligt for sine
Naboer. I denne viser jeg, hvorledes de Danske og Norske have,
snart alene, snart tilhobe, gjort Krigs- og Sø-Toge til Spanien, Italien,
Frankerige, Engelland, Skotland, Irland, Finland, Tydskland, ej at
tale om Venden og det saa kaldte Austur-Veg, eller Landene Østen
for Østersøen, hvorved de gjorde sig frygtede af det ganske Europa,
bragte deres Vaabens Æ re paa den højeste Spidse, og stiftede Sta
ter i Normandie, Ost-Angeln, Northumberland, paa Sudur-Øerne,
Ørkenøerne, og i Irland, Betau og Kinheim. Her har jeg og vist,
hvorledes Christendommen begyndte efterhaanden at indtrænge i
Norden, og at blødgjøre dets haarde Sæder, og endeligen hvorledes
Gorm den Gamle samlede Danmark under eet Hoved, og Harald
Haarfager ligeledes Norge. Skade kun, at man har saa lidet om
Danmarks indenlandske Handlinger og Bedrifter, imod det meget
om de udenlandske; hvorimod det er herligt, at næsten alt dette
sidste berettes af Frankiske og Engelske Skribenter, der enten have
været jævngamle med Bedrifterne, eller dog ej levet meget længe
efter; hvorvel man og derhos maa tilstaa, at det havde været at
ønske, at vi havde havt indenlandske Skribenters Vidnesbyrd om
disse store Tildragelser, thi da havde man vist faaet at see mange
Ting i et andet Ljrs, noget af vores Fædres Grumhed havde rnaaske
forsvundet, og især havde de Danske og Normaner ej tabt saa
mange Folk, som ofte foregives. Da den chronologiske Orden
synes mig at have store Fortrin, og bedst af alle at vise Tingenes
Fremgang, saa haver jeg i denne Del, hvor jeg har kunnet med
Vished følge den, udvalgt den ; ville nogle derfor snarere kalde mit
Værk en Aarbog end en Historie, saa er det mig ikke imod.
Det meddeles, at Suhm nu liar udført den danske Historie
til Erik Ejegods Død 1103, »saa at Fortsættelsen vil ej mangle,
0111
Gud sparer Liv og Hilsen.«
Derefter følger en Beskrivelse af den 1778 ved General-
lieutenant
von Krogh
skete Undersøgelse af den mægtige Høj
paa Lekø, som blev fortsat 1780 ved Lieutenant
Peter Henrik