287 / 610
S uhm s in d le d e n d e S krifter til »D a nm a rk s H istorie.«
2 6 9
Folkene begynde deres Vandringer fra det Sted, hvor de boede,
da de stødte sammen med Kejserriget*. Havde han fulgt
Suhms Exempel, var han ikke kommen til Ende med det
store Værk, han havde foresat sig at skrive, og som han
naaede at faa afsluttet; for Suhm var det ikke muligt, at
drage snævre Grændser for sin Opgave, eller at lade mange
af de Spørgsmaal ligge uberørte og ubesvarede, som han be
handlede med stor Vidtløftighed.
Historiens Hoved-Hjørnesten er Chronologien. Denne er
nu ogsaa beregnet helt igjennem i Suhms Værk, dog saaledes,
at naar der i femte Del er givet en chronologisk Tabel, saa
er der brugt tre forskjellige Skrifttyper, nemlig en for de hi
storiske Sandheder, en for de historiske Rimeligheder, en for
de historiske Gjætninger, men heraf faar man ingen Historie
ud. Med en forbausende Tro paa, at noget saadant virkelig
lader sig beregne og fastslaa, er der i det første Bind givet
Tavler, som vise Folkenes Udbredelse efter de forskjellige
Regler, som Suhm har opstillet, saaledes, at der ikke blot be
stemmes, i hvilke Perioder Folkene have udbredt sig, men
ogsaa til hvilke Grader nordlig eller sydlig Bredde dette er
skeet. Chronologien spiller en stor Rolle igjennem hele Vær
ket, der tindes talrige chronologiske Beregninger, og Tidsbereg
ningen kulminerer ved Behandlingen af de danske Konger i den
hedenske Tid, som det kan sees af Tabellerne i niende Bind. —
For at være retfærdig imod Suhm maa der dog gjøres
opmærksom paa, at ikke faae af de Æmner, som han dristig
gav sig til at behandle i dette indledende Værk, endnu ikke
et Aarhundrede derefter have faaet nogen afsluttende Behand
ling, hvortil Aarsagen væsentlig er den, at de berøre Tider,
som ligge tidligere end de sikre historiske Kilder naa. Enhver,
der kjender til de ethnografiske Studier, som de ere udførte
mod Slutningen af det nittende Aarhundrede **, vil vide, at
Gibbon
citerer Rudbeck, Dalins svenske H istorie i fransk Oversæt
telse og Mallets historiske Skrifter.
History o f the clecline and fail of the
Roman empire. Ed. by W. Smith. 1. London 1854,
S. 352.
** Se herom f. Ex.
Joh. C. H. R. Steenstrups
A fhandling: »Hvor længe have
Danske boet i D anmark? Nogle Bemærkninger om arkæologisk og historisk
Materiales Bevisævne,« i »Historisk Tidsskrift,« V I. R., 6. Bd., S. 114—138,
og den samme Forfatters A fhandling: »Saxo Grammaticus og den danske
og svenske Oldhistorie,« i »A rkiv for Nordisk Filologi,« X III., N y Foljd, IX .,
S. 101— 161.