288 / 610
2 7 0
P eter F red erik Suhm .
flere end et af de Spørgsmaal, som Suhm forsøgte at besvare,
endnu vente paa tilfredsstillende Svar, ligesom det ogsaa maa
indrømmes, at hvor megen Lærdom, Methode og Kunst der
er anvendt paa Undersøgelser af Folkenes ældste Historie, saa
er denne paa mange Punkter ligesaa lidt klaret og sikret som
den var det, dengang Suhm begyndte paa de Arbejder, som
her ere omtalte. I det nittende Aarhundrede granske de Lærde
f. Ex. i sammenlignende Mythologi, og hvilken vid Tumle
plads er der ikke her for Forskere, som ere udstyrede med
Fantasi og med Kombinations-Evne? En lignende Plads ind
tog i forrige Aarhundrede den etymologiske Sprogforskning
og Ethnografi, og her stod Suhm med en rig Fantasi, stor
Kombinations-Evne og med Lyst til at anvende disse Egen
skaber. Hans Ven, Gerhard Schøning, forsøgte sig ogsaa i
ethnografiske og chronologiske Studier; de vare mindre i Om
fang end Suhms, men de give ikke hans noget efter i Fanta
steri og Vilkaarlighed, og de skulde dog være det Grundlag,
paa hvilket Norges allerældste Historie skulde bygges.
Ikke heller maa det glemmes, at den Chronologi, som
Suhm anvendte*, ikke var skabt af ham, men var den samme,
som mangfoldige Historikere brugte paa hans Tid. Man vilde
have et fast, et historisk Udgangspunkt, og det fandt man i
de mosaiske Beretninger, thi de stod i Bibelen, og dens Ord
lod sig ikke rokke: Moses er »den tilforladeligste og ældste
Skribent i den første Historie.« Stillede man saaledes op, at
Moses var født i Aaret 2373 efter Verdens Skabelse og at han
døde Aar 2439, saa var der her et Grundlag, paa hvilket man
kunde bygge i flere end en Retning, f. Ex. med Hensyn til
Spørgsmaalet om, hvorvidt Moses’s geografiske Kundskaber
have strakt sig**. Ja, man havde udarbejdet den bibelske
Chronologi i den Grad, at det har kunnet siges, at Mennesket
* Nem lig den engelske Biskop
Ushers
Behandling af den bibelske Chro
nologi.
James Usher
(paa Latin
Usserius
), f. 1580, d: 1656, var en T id prote
stantisk Æ rkebiskop i Irland. Blandt hans Skrifter ere: »Annales veteris
testamenti,« Londini 1650— 54, og: »Chronologia sacra.« Ed. Th. Barlow,
Oxon. 1660. Hans bibelske Tidsregning spiller en stor Bolle i det følgende
Aarhundrede og blev af mange Videnskabsmænd lagt til Grund for Chrono-
logien ved deres historiske Studier.
**
Fortsetzung der allg. W eltbistorie, X X X III., Halle 1770,
Joh. Chr.
Gatterer’s
Fortale.